Artbulance i Syddanmark – fra lokal forankring til international bevægelse
Den elektriske Artbulance har allerede haft stor succes i Syddanmark. I 2025 besøgte festivalen omkring 8.000 borgere i ni byer: Varde, Esbjerg, Kolding, Fredericia, Billund/Grindsted, Vejle, Middelfart og Nordfyn.Jeg oplevede selv, hvordan musikken og dansen på botilbuddet skabte glæde og en fælles oplevelse. Når kunsten rykker ind i hverdagen, skaber den både eftertænksomhed, begejstring og fællesskab – og den minder os om, hvor stor betydning kultur har for vores trivsel, udtaler Nordfyns borgmester Mette Landtved-Holm om projektet.Artbulance fortsætter som en mobil platform, der rejser fra Danmark ud i Europa og undersøger kunst som en alternativ “medicin”, der skaber møder mellem kreativitet, sundhed og medborgerskab. Linda Sugataghy, projektleder og kreativ producent, forklarer:
Artbulance 2.0 er mere end en forestilling på fire hjul: det er en bevægelse for omsorg, kreativitet og opmærksomhed på miljøet. Når hverdagen gør ondt, møder vi det med kultur og nærvær.Artbulance er desuden blandt de udvalgte projekter under Creative Europe. Efter rejsen gennem Danmark, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn udvides projektet nu til også at omfatte Tyskland og Belgien i et treårigt samarbejde. Projektet præsenteres desuden i perioden 18.–28. maj på skoler i Vejle og Billund med støtte fra Ole Kirks Fond, Nordjyllandsfonden, Edith og Godtfred Kirk Christiansens Fond, BUPL’s Solidaritets- og Kulturpulje, Jelling MusikFestival m.fl.
