Krænkelse af privatlivets fred og blufærdighed
Den 33-årige blev dømt for at filme kvinderne uden de vidste det, hvilket var en krænkelse af privatlivets fred. I flere tilfælde var kvinderne også nøgne eller iført undertøj, mens de blev filmet i smug, og derfor blev han i disse tilfælde også dømt for at krænke kvindernes blufærdighed. Den tiltalte havde på forhånd tilstået sagen og blev idømt 60 dages betinget fængsel, krav om psykiatrisk/sexologisk behandling samt tilsyn af Danmarks Fængsler i et år. Den dømte skal desuden betale erstatning til to af de forurettede kvinder.Der er tale om en sag, hvor fem kvinder er blevet ulovligt filmet i det der ellers skulle være deres trygge base – nemlig deres eget hjem. Det er dybt krænkende, når ens privatsfære overskrides på den måde. Jeg er derfor tilfreds med, at den dømte både idømmes en fængselsstraf og behandling, udtaler anklagerfuldmægtig Christina Væhrens.
