Bankmand, der skulle bruge betalingskort og koder
I alle tilfælde blev ofrene ringet op af en person, som i strid med sandheden udgav sig for at arbejde for deres bank. For at forhindre, at deres bankkonti blev misbrugt, blev de anmodet om at udlevere deres betalingskort og pinkode samt i nogle tilfælde også smykker. Herefter dukkede den dømte op på ofrenes adresser og fik udleveret kort og pinkoder, inden han derefter hævede penge i forskellige hæveautomater. I et par af tilfældene fattede ofrene mistanke til, at der var tale om svindel, og de udleverede derfor ikke deres betalingskort og pinkoder til manden.Vi modtager desværre mange anmeldelser om denne type svindel, og som borger er det meget krænkende at blive bedraget på denne måde. Vi gør naturligvis, hvad der er muligt for at opklare de mange anmeldelser. I dette tilfælde var det godt politiarbejde på tværs af flere afdelinger, der førte til, at vi kunne anholde og sigte manden, siger vicepolitiinspektør Torben Simonsen.Manden blev fængslet efter dommen.
