Erkendte sig skyldig
Under retssagen erkendte den tiltalte sig skyldig i 22 af de 23 anklagepunkter. Den 48-årige blev dømt for de 22 anklagepunkter, som han selv havde erkendt sig skyldig i, og blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt erstatning til de forurettede. Der var ikke enighed blandt dommerne, da en dommer ville udmåle straffen til 2 års ubetinget fængsel.Der er tale om en særdeles grov sag, hvor en seriekriminel gennem mange tilfælde af grooming, blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb har krænket børn over en periode på næsten 10 år. Det er forbrydelser, der har haft store konsekvenser for de berørte børn og deres familier, og der er nu kommet et foreløbigt punktum i denne sag. Jeg vil nu drøfte med statsadvokaten, hvorvidt dommen skal ankes, udtaler specialanklager Claus Guldbrand fra Sydøstjyllands Politi.Den dømte fik ligeledes et såkaldt boligforbud, et besøgsforbud og et kontaktforbud, og han blev også frakendt retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn under 18 år. Den 48-årige modtog dommen.
