10. februar 2025

|

Pressemeddelelse

Advodan Vejle udvider med ny medarbejder og nye forretningsområder

Advodan udvider i Vejle og tilføjer et nyt forretningsben med ansættelsen af advokat Vibe Hjort Vieland Nielsen, der kommer med dødsbobehandling samt rådgivning inden for familie- og arveret som sine specialer.

Advodan Vejle udvider med ny medarbejder og nye forretningsområder
Af: Advodan | Foto: Advodan

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Kontoret, der ledes af partner og advokat Christopher Bühl Nielsen, åbnede i foråret 2024 og lagde ud med et primært fokus på de erhvervsretlige opgaver inden for bl.a. projektudvikling, landbrug, energiret, ESG og erhvervs- og ejendomsret. På grund af markant efterspørgsel opruster kontoret nu på medarbejderfronten.
Vibe Hjort Vieland Nielsen kommer til os med stor erfaring inden for dødsbobehandling samt rådgivning inden for familie- og arveret, og hun bliver en vigtig del af den fortsatte udvikling af Advodan Vejle, hvor vi hele tiden arbejder for at imødekomme vores klienters behov, fortæller partner Christopher Bühl Nielsen om ansættelsen.
Teamet i Advodan Vejle fortsætter med at øge antallet af ansatte og forventer, at der pr. 1. april starter endnu en medarbejder. Christopher Bühl Nielsen valgte i sin tid at blive en del af Advodan, da han via Advodans setup får frigjort tid og ressourcer til at fokusere på strategi, forretningsudvikling og sit advokatarbejde, mens eksempelvis IT, compliance og anden support styres centralt hos Advodan.
Jeg blev en del af Advodan d. 1. juni 2024 og har siden opstarten oplevet en enorm støtte fra resten af kæden. Da en stor del af den mere administrative del af driften styres fra centralt hold, har jeg haft tid til at vækste og udvide forretningen, så vi nu er fire jurister og yder rådgivning inden for både erhvervs- og privatret, fortæller partner Christopher Bühl Nielsen om sin første tid i Advodan.
Advokat Vibe Hjort Vieland Nielsen starter hos Advodan Vejle pr. 1. marts 2025. 
Event Information