500 nye interesserede og voksende medstiftergruppe
Siden projektpausen i slutningen af 2024 har Blåholmen oplevet markant fremgang. Over 500 nye interesserede har tilsluttet sig fællesskabet, og beboergruppen medstifterne er allerede vokset med nye medlemmer, og forventes fuldtalligt til marts. Dermed står et robust fællesskab snart klar til at bære projektet videre.Vi glæder os over den store interesse for at blive en del af Blåholmen. Det er et visionært byggeprojekt, hvor beboerne selv er med til at danne rammerne om livet i Vejles helt nye bydel, siger Anton Bjerg, projektansvarlig i Almenr, der organiserer og udvikler bofællesskaber sammen med beboerne.Ny Rosborg er et af Vejles største byudviklingsprojekter, hvor klimatilpasning, natur og nye former for byliv er i centrum. Blåholmen bliver et af de første boligprojekter i bydelen med fokus på hverdagsfællesskaber, deleløsninger og fleksible rammer om familieliv, arbejde og fritid.
Det er helt tydeligt, at Blåholmen rører noget i både Vejle og resten af landet. Interessen vokser hver uge, og vi møder mennesker, der gerne vil skabe en anderledes måde at bo på – med mere nærhed, leg, læring, kreativitet og fællesskab. Derfor er det det helt rigtige tidspunkt at trykke på startknappen igen, siger Anton Bjerg.
Beboerne designer deres eget boligmiljø
Blåholmen skabes som et byggefællesskab, hvor beboerne har reel indflydelse på både arkitektur, fællesarealer og organiseringen af hverdagen. Boligerne bliver fleksible, bæredygtige og varierede – fra ca. 50 til 150 m² – og designes sammen med Tegnestuen Vandkunsten. Ambitionen er at skabe rammer, der kan tilpasses forskellige livsfaser og familietyper.Når man flytter til Blåholmen, får man ikke kun en bolig, men et fællesskab, man selv har været med til at skabe. Det giver både stærkere relationer og mere tryghed i hverdagen, siger Anton Bjerg.
