29. maj 2026

|

Pressemeddelelse

En person anholdt efter voldanmeldelse i Vejle

En 26-årig mand er fredag morgen blevet anholdt og sigtet for grov vold efter en episode på Jellingvej i Vejle.

En person anholdt efter voldanmeldelse i Vejle
Af: Sydøstjyllands Politi | Foto: Sydøstjyllands Politi

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Sydøstjyllands Politi modtog fredag den 29. maj omkring klokken 04.30 en anmeldelse, der vedrørte et muligt voldsforhold på en adresse på Jellingvej i Vejle. Da politiet kom frem, viste det sig, at en 27-årig mand havde pådraget sig flere skader og er bragt til behandling. Det formodes, at skaderne skyldes knivstik. Den 27-årige er bragt til behandling. Han er ikke svært tilskadekommen.
26-årig anholdt og sigtet for vold
I forbindelse med politiets tilstedeværelse på adressen blev en 26-årig mand anholdt klokken 04.48. Han er sigtet for kvalificeret vold.
Vi er i fuld gang med at efterforske hændelsen, og når vi er længere med det, vil vi også vurdere, om der kan være grundlag for at fremstille den 26-årige i grundlovsforhør, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.
Sydøstjyllands Politi kommer i forbindelse med efterforskningen til at være til stede på Jellingvej i nogle timer endnu, men der er ingen fare for beboere eller andre i området, fortæller Brian Skovrup Christensen.
Vi anser det som en isoleret hændelse, så naboer og lignende har ingen grund til at være bekymrede, selvom vi har været til stede siden tidligt i morges og også kommer til at være det noget tid endnu, siger han.
Sydøstjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner eller andre, der måtte have observeret noget mistænkeligt i nærheden af Jellingvej natten til fredag. Hvis man har oplysninger, kan man kontakte politiet på telefonnummer 1-1-4.
Event Information