En weekend med reparation af fuge på Vejlefjordbroen
Vejdirektoratet skal reparere en fuge på Vejlefjordbroen i motorvejens sydgående spor. Arbejdet bliver udført som natarbejde mellem fredag den 16. januar og søndag den 18. januar for at genere trafikanterne mindst muligt.
Reparationsarbejdet går i gang fredag den 16. januar kl. 20:00, og vil være afsluttet kl. 07:00 lørdag morgen. Såfremt entreprenøren ikke bliver færdig, genoptages reparationsarbejdet lørdag den 17. januar kl. 21.30 og vil være afsluttet senest kl. 08:00 søndag morgen.
