Mit mål er at give folk noget at snakke om, som vedrører deres dagligdag og livet i byen. Og få dem til at finde gode anekdoter og historier frem. Selv om jeg er pennefører, må det gerne være en kollektivt skabt bog, som folk har forventninger til, føler medejerskab over og glæder sig til at læse, siger Thomas Skovmand, der før har grebet forfatterskabet anderledes an, f.eks. med en bog skrevet “live” i Københavns Lufthavn og en kriminovelle, hvor et mord skulle ske i hans eget hjem.
Et lokalt samarbejde
Thomas Skovmand samarbejder med Vejle Kommune, AAB, en række fonde og flere forskellige virksomheder i Vejle, hvor forfatteren også vil kunne opleves.Jeg skal da være ærlig og sige, at det her er utraditionelt, spøjst og særligt – og samtidig et eksperiment, så på den måde er jeg lykkelig for den opbakning, der har været, siger Thomas Skovmand, der også gerne laver aftaler med flere, hvis mulighederne opstår. Bogen og projektet formes og udfoldes undervejs ud fra alt det, der sker omkring mig og i mit hoved. Og jeg har med vilje heller ikke allerede fundet på en handling eller en hovedperson. Det skal ske i processen, selv om en kendt person i byen allerede har meldt sig som morder, siger forfatteren, der synes, at Vejle er oplagt som lokation for landets første “live”-skabte bykrimi. Stedet har en spændende historie, en central og vigtig beliggenhed i Danmark, en vild natur med masser af skov og stejle bakker og et hverdagsliv med mange mennesketyper.Udover at møde forfatteren rundt omkring i Vejle vil man selvfølgelig også kunne følge med på SoMe. Bogen skrives “live” i perioden juni 2025 til september 2026 og udkommer i 2027.
