Vi ved, at mange børn med ADHD trives godt i naturen. Den giver ro og frihed på samme tid. Vi håber, at friluftsgruppen kan blive et frirum fyldt med glæde, nysgerrighed og fællesskab, siger Sofie fra ADHD-foreningen.
“Jeg vil gerne bidrage dér, hvor jeg kan gøre en forskel”
En af de frivillige i gruppen er Klaus, som i mange år har arbejdet med børn i alderen 8–12 år som fodboldtræner. Her har han oplevet, hvordan nogle børn mødte op til træning med tunge hverdagsudfordringer. Det var noget, der gav ham lyst til at gøre mere for dem uden for banen også.Gennem mine år som træner har jeg mødt drenge, som kæmpede med forskellige problemer i hverdagen, fortæller han og fortsætter: Jeg ville gerne være den voksne, som kunne støtte dem lidt ekstra. Det giver mig rigtig meget at kunne gøre noget for andre, og jeg vil gerne bidrage dér, hvor jeg kan gøre en forskel.Da Klaus bor midt i naturen og har let adgang til skov og grønne omgivelser, føles det helt naturligt for ham at engagere sig i netop denne friluftsgruppe.
Det er oplagt at bruge naturen til noget meningsfuldt for børnene. De fortjener at opleve alt det, naturen kan give.
Naturen som frirum og unik mulighed
For Klaus er naturen et sted, der giver perspektiv, ro og mulighed for at være til stede på en anden måde end i hverdagen.Naturen giver en større forståelse for livet og for de muligheder, vi har både fysisk og mentalt. Det er et sted, hvor man kan mærke sig selv og sine omgivelser på en helt anden måde, siger Klaus, og håber på, at børnene i gruppen får lov at opleve den samme ro og nysgerrighed: Jeg håber, de opdager, hvor meget naturen faktisk kan give. Ro, fordybelse og let adgang til en masse oplevelser og materialer, som de kan bruge i legen. Det er noget, man ikke finder mange andre steder.Der er ingen tvivl om, at Klaus ser naturen som noget særligt, også sammenlignet med andre aktiviteter:
Bare lydene i naturen er noget helt for sig, de findes ikke andre steder. Man kan måske betale sig til noget lignende, men naturen er gratis og altid åben for os. Det gør den til et helt unikt sted at være, smiler han og fortæller begejstret om den første gang, gruppen mødtes: Det gik supergodt. Da klokken slog 12, var børnene så optagede af aktiviteterne, at de slet ikke ville hjem. Det siger jo noget om, hvad naturen kan.Der er fortsat plads til flere børn i gruppen, og Klaus håber, at endnu flere familier får lyst til at lade deres barn opleve naturens ro, fællesskab og muligheder. Og Klaus glæder sig til at se, hvordan børnene udvikler sig både i naturen og i fællesskabet:
Det giver mig så meget glæde at gøre noget for andre, og jeg får selv så meget tilbage.
