Lokalkendskab og tæt samarbejde
Ifølge forretningen hænger resultatet blandt andet sammen med et indgående lokalkendskab og et tæt samarbejde på tværs af teamet. Mæglerne bor selv i området og arbejder med boliger i blandt andet Vejle, Vejle Øst, Bredsten, Jelling og omkringliggende byer.Vi er utrolig stolte over at blive anerkendt som den mest sælgende home-butik på landsplan på vores netop afholdte Award show. Det er et resultat af en stærk holdindsats, høj faglighed og et vedvarende fokus på vores kunders behov. Prisen bekræfter, at vores dedikation og lokale forankring gør en reel forskel i markedet. Vi ser det som en motivation til fortsat at levere resultater i topklasse, siger Jesper Frendrup Guldmann, daglig leder og salgsdirektør i home Vejle-Damhaven.Forretningen peger også på, at boligmarkedet i og omkring Vejle rummer stor variation i både områder og boligtyper, og at det derfor kræver et godt greb om både prissætning, markedsføring og købernes præferencer. Derudover samarbejder home Vejle-Damhaven med home-forretningerne i Kolding og Fredericia. Ved årets awardshow deltog 650 medarbejdere og indehavere fra hele landet, og der blev uddelt mere end 20 priser.
