Med det store velfærdsansvar som vores kommuner i dag skal løfte, er KMD Opus en meget velfungerende platform for alle kommuner. Vi er glade for, at Vejle Kommune kan se en idé i at samle hele den økonomiske administration i Opus-platformen. Det giver meget større fleksibilitet, lettere arbejdsgange gennem øget automatisering og i sidste ende en bedre og mere effektiv administration. Andre kommuner kunne med fordel gå samme vej, siger Preben Bech.
Ny løsning giver flere fordele
Den nye aftale er indgået på baggrund af et udbud, hvor kommunen har søgt alternative løsninger til den hidtidige, hvor Vejle Kommune samarbejdede om økonomistyringen gennem en brugerklub med en række andre kommuner og regioner landet over. Med KMD Opus Økonomi får kommunen adgang til de mange fordele, der ligger i den samlede KMD Opus suite, blandt andet gennem automatiseret fakturabehandling og en stærk økonomistyring, både centralt og decentralt. Samtidig sikrer aftalen, at Vejle Kommune får en løsning, der løbende vil blive videreudviklet både funktionelt og teknologisk. Implementeringen af KMD Opus Økonomi i Vejle Kommune påbegyndes med det samme.KMD Opus økonomi er udviklet i tråd med de kommunale behov og ønsker, og med muligheden for hele tiden at tilpasse og forbedre løsningen, oplever vi, at vi rent faktisk har en løsning, der kan gøre hverdagen lettere og administrationsbyrden mindre i kommunerne. Samme oplevelse har kommunerne, så interessen for, hvad vi kan med KMD Opus er stor, siger Preben Bech.KMD Opus Økonomi er nu at finde i mere end 2/3 af landets kommuner.
