Når man baserer vidtgående politiske beslutninger på enkeltmålinger, usaglige oprundinger og manglende viden om centrale kildebidrag, så står man på et meget spinkelt fagligt fundament, siger Mikkel Martin, efterforsker, fra GeoHav.
Den omdiskuterede 6.000 kg-påstand
SDU’s hotspotanalyse har blandt andet fremført, at den daglige kvælstoftilførsel til Vejle Fjord kan være over 6.000 kg totalt kvælstof. Denne påstand hviler på én enkelt måledag i januar 2023. GeoHavs kontrolberegninger viser, at SDU’s metode fører til en systematisk overvurdering. Når samme data behandles med en videnskabeligt redelig tilgang til ekstrapolering, reduceres belastningen med 23,5 procent.Forskellen mellem de to beregninger er ikke marginal. Den er politisk og miljømæssigt afgørende. Man kan ikke kalde det forsvarligt at operere med tal, der er over 20 procent højere end det, data reelt kan bære, siger Mikkel Martin.
Manglende målinger skjuler spildevandets rolle
GeoHav peger samtidig på et betydeligt mørketal i opgørelsen af forureningskilder. Over 90 procent af perioden fra 2020 til 2023 mangler der viden om den kemiske tilstand i vandløb og spildevandsudledninger. Særligt mangler der målestationer nedstrøms Vejle by, hvilket betyder at bidrag fra bynære spildevandsudledninger ikke indgår fyldestgørende i beregningerne. GeoHavs beregninger fra myndighedsdata viser, at spildevand i knap en fjerdedel af dagene udgør mere end 20 procent af den samlede belastning til fjorden – med gentagne peak-belastninger på over 40 og 60 procent.Når vi ser så markante og gentagne peak-belastninger fra spildevand, er det fagligt uholdbart at fastholde fortællingen om, at spildevand kun spiller en marginal rolle. Det er en ikke uvæsentlig presfaktor i Vejle Fjords nuværende tilstand, siger Mikkel Martin.
Konsekvenser for politik og prioriteringer
GeoHav understreger, at analysen ikke frikender andre kilder for ansvar, men den udfordrer den nuværende ensidige fokus på landbrugets kvælstofudledning. Ifølge tænketanken bør både kommuner og stat genoverveje, om det eksisterende datagrundlag er tilstrækkeligt robust til at danne grundlag for nye byrder, investeringer og reguleringer.Hvis målet er et bedre vandmiljø, er det afgørende, at indsatsen rettes derhen, hvor belastningen reelt er størst – og ikke der, hvor det politisk har været lettest, siger Mikkel Martin.
