12. august 2026

|

Pressemeddelelse

Ny "brandstation" i Vejle slår dørene op med popcorn, ballondyr og goodiebags

​​​​​​​Efter en gennemgribende ombygning af BR Bryggen i Vejle er butikken nu klar til at tage imod legeglade gæster, når snoren bliver klippet lørdag 29. august klokken 10.

Ny "brandstation" i Vejle slår dørene op med popcorn, ballondyr og goodiebags
Af: Salling Group | Foto: Salling Group

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Der er lagt op til den helt store legefest, når Vejles “nye brandstation” inviterer indenfor lørdag 29. august klokken 10.00. BR Bryggen i Vejle er nemlig blevet ombygget til en butik, hvor det gennemgående tema er en magisk brandstation. 

De nye rammer kommer til at indbyde til en masse leg og sjov med en magisk brandportal, hvor børnene kan udforske en række forskellige aktiviteter. Som noget helt unikt kan de rutsje på en lang rutsjebane fra den ene til den anden etage i butikken. Den er en del af brandstationen, hvor børnene også kan gå på opdagelse i en stor brandbil og hjælpe Fætter BR og hans brandpatrulje-venner med at slukke en brand i et stort højhus. Børnene skyder med en laser, som ligner vand, og de kan også kravle ind i brandbilen og lege, at de styrer den. 

Foruden de magiske brandslukningsoplevelser kan børnene også lege på et vippedyr.

Butikschef i BR Bryggen, Nicolai Ottsen Conrad, glæder sig som et barn med julelys i øjnene, til han sammen med alle legekammeraterne kan byde legeglade gæster velkommen i de helt nye rammer. 

- Allerede nu kan vi se, at børnene glæder sig til at kunne tage den fede rutsjetur mellem vores etager. Det er jo skærmet af lige nu, da ombygningen stadig er i fuld gang, men vi glæder os alle, til det hele står klar. Alle os i butikken er lige så store legebørn som vores gæster, så det bliver også rigtig fedt for os, når det hele er færdigt, og vi kan invitere indenfor til blandt andet leg, popcorn og ballonklovn, siger han.  

En weekend fyldt med fest og sjov

På åbningsdagen er der blandt andet goodiebags til de første 100 gæster, ballonmanden Lasse Frederiksen laver ballondyr, og der vil også være ansigtsmaling, popcorn til de yngste gæster, skattejagt og gode tilbud. 

Det er ikke kun på genåbningsdagen, at den nye "brandstation" bliver markeret. Også om søndagen er der lagt op til fest med ansigtsmaling og popcorn. 

Hele weekenden kan børnene hilse på Fætter BR, ligesom de kan hygge sig med nye aktiviteter i butikken, som er pyntet op med flag og balloner.

 FAKTA:

  • Fætter BR klipper snoren klokken 10.00 den 29. august
  • Der er goodiebags til de første 100 kunder
  • Lørdag klokken 10-12: Ballondyr ved ballonmand Lasse Frederiksen
  • Lørdag og søndag klokken 12-15: Ansigtsmaling ved Glimmer Marie
  • Hele weekenden kan børnene få popcorn, hilse på Fætter BR og gå på skattejagt med mulighed for at vinde gavekort
  • BR har over 30 butikker på tværs af Danmark 
  • Det er en ambition, at alle BR-butikker skal have et magisk legeunivers, så børnene er garanteret en ekstra oplevelse, når de besøger BR
Nøgleord
Børn & ungeErhverv
Event Information