Vi er i en tid, hvor mange danskere skifter deres benzin- og dieselbiler ud med elbiler, og det gælder også vores kunder. Derfor giver det rigtig god mening for os at tilbyde muligheden for at lade elbilen op, mens man handler hos os. Vi er utroligt glade for samarbejdet med OK, som gør det muligt at tilbyde denne ekstra service i vores varehus i Vejle. Vi har allerede OK-lynladestandere ved syv varehuse, og vi fortsætter udbygningen, så vi kan tilbyde opladning ved yderligere fire af vores varehuse inden udgangen af 2026, siger Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.Alle besøgende kan få nem og hurtig adgang til ladestanderen via OK’s app. Der er ingen abonnementskrav, du skal blot downloade appen og starte opladningen.
En del af en større aftale
De nye ladestandere er en del af en større aftale mellem Elgiganten og OK, som i første omgang betyder, at der bliver etableret lynladepunkter ved 11 af kædens varehuse.Vi er rigtig glade for, at vores samarbejde er med til at sikre flere lademuligheder til elbilisterne, og vi ser frem til at klarmelde de næste ladestandere i rækken, siger Kenneth Risborg Korsgaard, OK’s direktør for Mobilitet, og fortsætter: Hos OK arbejder vi målrettet på at sikre lademuligheder der, hvor folk færdes til daglig. Vi mener, at det skal være nemt og bekvemt at være elbilist i Danmark, og her spiller aftalen med Elgiganten en betydningsfuld rolle.
