25. marts 2026

|

Pressemeddelelse

Stor modeltogsudstilling i Vejle: Oplev miniaturejernbaner i verdensklasse!

I denne weekend samles modeltogsentusiaster til en stor udstilling i DGI Huset i Vejle, hvor både børn og voksne kan opleve modelbaner i drift, møde udstillere og måske finde en ny hobby.

Stor modeltogsudstilling i Vejle: Oplev miniaturejernbaner i verdensklasse!
Af: Dansk Modeljernbane Union | Foto: Dansk Modeljernbane Union

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Udstillingen, som arrangeres af Dansk Modeljernbane Union, finder 28 og 29 marts i DGI Huset i Vejle. Besøgende vil kunne se detaljerige modelbaner, hvor små tog kører gennem landskaber med miniature byer, stationer og broer - alt bygget med stor præcision og kærlighed til jernbanekulturen.
Modeltog er en fascinerende hobby, der kombinerer teknik, historie og kreativitet. Mange af vores udstillere har brugt år på at bygge deres modelbaner, og vi glæder os til at dele dem med publikum, siger Henning Lander, formand for klubber i Danmark under Dansk Modeljernbane Union.
Unikke oplevelser for store og små
Udstillingen vil have noget for alle aldre. Besøgende kan opleve en model af Nyborg færgehavn, med tilhørende færger hvor hele stationsområdet er i brug. Ligeledes ar der arbejdende værksteder, hvor besøgende kan se hvordan et modeltog ser ud inden i. Flere producenter vil også være til stede. Ligeledes vil der også være mulighed for at prøve at styre et modeltog, hvilket især plejer at begejstre børnene. For dem, der gerne vil vide mere om modeltog, vil der være stande med eksperter, salg af modeltog og tilbehør samt mulighed for at få gode råd til, hvordan man selv kommer i gang med hobbyen.
Praktisk information
Dato: 28-29 marts 2026 Sted: DGI Huset i Vejle, Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle Tid: lørdag 10 -17 og søndag 10-16 Entré: 125 kr. for voksne, børn (2-12 år). 50 kr. Find yderligere information her
Event Information