13. november 2025

|

Pressemeddelelse

Vejle-elever vinder stor iværksætterpris for HTX-elever

Fire studerende fra Vejle Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen for HTX-elever Tech Innovation Programme, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab.

Vejle-elever vinder stor iværksætterpris for HTX-elever
Af: Fonden for Entreprenørskab | Foto: Fonden for Entreprenørskab

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Andreas, Luca, Kasper, Noah fra Vejle Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen for HTX-elever Tech Innovation Programme, da omkring 2.000 elever og lærere fra ungdomsuddannelser fyldte K.B. Hallen op sammen med frivillige dommere, erhvervsfolk og erhvervsminister Morten Bødskov, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, EUD og EUX troppede torsdag op i K.B. Hallen med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival.
Pitch og prisuddeling
Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX og EUD/EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet for HTX-elever Tech Innovation Programme med over 200 deltagende elever var Andreas, Luca, Kasper, Noah fra Vejle Tekniske Gymnasium. Andreas siger om deres idé:
Det er et modulert insekthotel. Det har et bed på toppen til planter, og så kan man stable forskellige moduler til insekterne til sin have. Nu skal pengene fra prisen gå til at videreudvikle vores prototype.
Hvordan er det at vinde?
Det er så fedt at vinde. Vi synes, der har været hård konkurrence, så vi farede op, da vi blev udnævnt som vindere. Havde vi ikke regnet med.
Hvordan har det været at deltage i det her læringsforløb?
Det har været fedt at være med i. Det var lidt hektisk med små to måneder til at blive klar til at stå her. Men det har været godt, og vi har fået mange egenskaber, som vi ellers ikke villet have fået såsom pitch og det at sælge et produkt.
De øvrige vindere var:
Kickstart Programme (EUD og EUX): Rasmus Svale Jørgensen fra CELF Nakskov med en digital platform med fokus på FN’s verdensmål, og hvordan man kan bidrage til dem. Business Mind Programme (HHX): Julius Wildgang, Lucas Sixhøi, Freja Kjeldgaard og Michala Jensen med idéen om at gøre kvitteringer digitale.
Om programmerne
1. Tech Innovation Programme er et praksisnær forløb, hvor HTX-elever arbejder med at udvikle og præsentere teknologiske løsninger på samfundsrelevante problemstillinger. Hvert hold har en stand og præsenterer deres idé for dommere fra erhvervslivet, som giver kvalificeret feedback. De bedste hold går videre til en offentlig finale. Programmet er tæt koblet til teknologifagets kernestof og giver eleverne mulighed for at arbejde med idéudvikling, realisering og evaluering i en autentisk kontekst. 2. Kickstart Programme er et undervisningsforløb i innovation og iværksætteri, som tager afsæt i erhvervsuddannelsernes faglighed og kulminerer i en idékonkurrencer for eleverne på EUD og EUX. Forløbet styrker elevernes kompetencer til at skabe deres egen succes som innovativ medarbejder, leder eller selvstændig. 3. Business Mind Programme er målrettet HHX og tilbyder eleverne en chance for at teste deres idéer uden for skolen. Formålet er at skabe et rum for tidlig sparring og rådgivning fra erhvervsfolk og iværksættere.
Event Information