18. november 2025

|

Pressemeddelelse

Vejle Kommune nummer 22 i stor idrætsundersøgelse

I en ny kommuneundersøgelse fra DIF ligger Vejle Kommune placeret som nummer 22 ud af 93 kommuner, når det kommer til vilkårene for de lokale idrætsforeninger.

Vejle Kommune nummer 22 i stor idrætsundersøgelse
Af: Danmarks Idrætsforbund | Foto: Canva

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Det er fjerde gang, at DIF gennemfører undersøgelsen, og i forhold til den seneste fra 2021 er Vejle Kommune gået 10 pladser tilbage.

Undersøgelsen kommer forud for kommunalvalget den 18. november, og DIF-formand Hans Natorp håber, at den kan danne grundlag for gode idrætspolitiske debatter i alle landets kommuner.

Foreningslivet spiller en stor og positiv rolle i rigtig mange menneskers liv, og derfor er det vigtigt, at idrætsforeningerne har gode vilkår og rammer. Den opfattelse deler jeg nok med de fleste kandidater, og jeg håber, at vores undersøgelse kan blive startskuddet til gode og konstruktive debatter om nye tiltag og visioner for idrætsområdet, siger Hans Natorp.

Undersøgelsen vurderer og rangerer kommunerne på baggrund af 20 parametre inden for fire hovedområder; frivillighed, faciliteter, medlemmer og økonomi/idrætspolitik.

Sammenlignet med resultaterne fra undersøgelsen fra 2021 er der flere positive tendenser. Blandt andet ser næsten 71 procent af foreningerne lyst på fremtiden, hvilket er det højeste niveau siden en tilsvarende undersøgelse fra 2019.

Grundlaget er en blanding af objektive, statistiske tal på den ene side og besvarelser om samarbejdet med kommunen fra knap 3.000 idrætsforeninger på den anden.

Se listen over de 93 kommuner (Langeland, Læsø, Fanø, Ærø og Samsø indgår ikke), samt se de enkelte kommuners resultater på samtlige 20 parametre.

Hele undersøgelsen kan findes her.

Top 10 i undersøgelsen:

1: Skive

2: Vesthimmerland

3: Herning

4: Billund

5: Varde

6: Ringkøbing-Skjern

7: Ishøj

8: Aabenraa

9: Viborg

10: Brøndby

De tre kommuner, der har taget det største spring op ad listen sammenlignet med 2021:

Gladsaxe

Placering 2025

18

Placering 2021

79

Hop i antal pladser

61

Fredericia

Placering 2025

31

Placering 2021

80

Hop i antal pladser

49

Frederikshavn

Placering 2025

44

Placering 2021

89

Hop i antal pladser

45

Event Information