Skip to main content

Jazz i parken på Haughus Gods i Jelling

Nyd en sommerdag med livejazz, god mad og afslappet stemning under åben himmel i Jelling den 12. juli.

Af: Celina Hougaard | Foto: Haughus Gods, Vintage, Antik & Lopper

Drømmer du om en rolig sommerdag med god musik og hyggelige omgivelser? Så er der noget at glæde sig til på Haughus Gods i Jelling. Søndag den 12. juli inviteres der til jazz i parken og en stemningsfuld frokost- og eftermiddagskoncert i naturskønne rammer.

Her danner herregårdsparkens gamle træer, grønne plæner og historiske bygninger en helt særlig kulisse for en dag med levende jazz og nærvær.

Tag tæpper, venner og familie med, og find jer til rette i det grønne til en afslappet og uformel koncert med Naja Storebjerg. Her er der plads til både jazzelskere og nysgerrige lyttere, der bare vil nyde en hyggelig sommerdag.

Vælg mellem frokost- eller eftermiddagsjazz

Der er mulighed for at vælge mellem to forskellige oplevelser:

Frokostjazz kl. 12.00–13.00
Her får du en times livejazz, tre stykker valgfrit smørrebrød og en drikkevare (øl eller vand). Bordet er klar fra kl. 11.30 og skal forlades senest kl. 13.20. Pris: 189 kr. pr. person.

Eftermiddagsjazz kl. 14.00–15.00
Her bydes der på en times jazz, fri kaffe/te og en kagetallerken med fem stykker kage. Bordet er klar fra kl. 13.30, og man er velkommen til at blive siddende til kl. 16.00. Pris: 165 kr. pr. person.

Der kan forekomme fællesborde, og frokosten kan laves glutenfri ved forudbestilling.

Billetter bestilles ved at sende en sms til 61 28 71 51 med valg af arrangement og antal personer. Du modtager herefter en besked med betaling via MobilePay.

Samtidig holder det indendørs kræmmermarked på 2000 m² åbent fra kl. 10.00 til 16.00, så der er rig mulighed for at gøre dagen endnu længere.

Glæd dig til en hyggelig dag i parken på Haughus Gods med musik, smil og ægte sommerstemning.

Læs mere her.

Information
Dato 12/07/2026 12:00 - 12/07/2026 15:00
Arrangør Haughus Gods, Vintage, Antik & Lopper
Adresse Vejlevej 50
Postnummer 7300
By Jelling
Pris 165 kr. / 189 kr.