Skip to main content

Musikalske Tråde – foredrag med Lecia Jønsson

Den 15. oktober kan publikum opleve Lecia Jønsson fortælle åbent om livet i rampelyset og høre klassiske hits live.

Af: Andreas Hjort | Foto: MusicBooking.dk

Den 15. oktober kan man se frem til en særlig aften i Bygningen i Vejle, når MusicBooking.dk åbner dørene for et personligt og underholdende foredrag med Lecia Jønsson.

Her får publikum mulighed for at komme tæt på en af Danmarks første rockpiger i 60’erne, der med både humor og ærlighed fortæller om sin vilde tur gennem musikbranchen.

Fra 60’erne til nutidens fortællinger

Aftenen byder på alt fra anekdoter om berømte kolleger og oplevelser fra Melodi Grand Prix til insider-historier om tilblivelsen af det store hit Hvor ska’ vi sove i nat. Lecia Jønsson deler også ud af erfaringerne med at skrive sin nye biografi om Laban, og hun sørger for, at der er både musikalske smagsprøver og god stemning.