Børn er født nysgerrige på verden omkring dem. Det kribler lige så meget i dem efter at få lov til at undersøge og udforske som efter at få lov til at sparke til en bold, men der findes ikke ret mange tilbud, der giver dem mulighed for netop dét. Jeg er ikke i tvivl om, at det er derfor, vi ser denne efterspørgsel, lyder det fra Rikke Schmidt Kjærgaard, som er direktør i Videnskabsklubben.
Børn forstår verden, når de oplever den
At gå til videnskab har intet at gøre med at gå i skole, selvom det måske kan lyde sådan. Det er et fritidstilbud, som udelukkende handler om at have det sjovt sammen og undre sig over stort og småt: Rødkålsvandet, der skifter farve, når det bliver blandet op med æblejuice. Maizenablandingen, der bliver elastisk og formbar med den rigtige mængde vand. Og fluebenet, der fuldstændig ændrer karakter under et mikroskop. Det er en prioritet at få børnene op af stolene og ud at mærke verden. Altså et opgør med den klassiske tavleundervisning – bedre kendt som “røv til bænk-undervisning”. Det sker for eksempel, når børnene skal ud i grupper og opsætte små fælder og samle kriblekrabledyr i nærområdet.Børn forstår verden, når de oplever den. Vi får en generation af langt mere veltilpassede børn, hvis vi giver dem muligheden for at træde ud i naturen og samle blade og insekter sammen - mærke og sanse deres verden gennem hænder, øjne og ører - uden at nogen samtidig måler og vejer dem med karakterer og tests, siger Rikke Schmidt Kjærgaard.
