Skip to main content
24. februar 2026

CitySafes kommer til Vejle – åbner ny filial i Danske Banks historiske bygning

Sikker opbevaring af personlige værdigenstande er vigtigere end nogensinde, da de aldrig vil kunne erstattes, og fra den 3. marts vil borgere i Vejle og resten af Trekantområdet være bedre stillet end før. Det sker, når CitySafes – der giver adgang til sikre værdibokse og garanterer ro i sindet – slår dørene op for en helt ny filial i Danske Banks tidligere lokaler.

Af: CitySafes | Foto: CitySafes
PRESSEMEDDELELSE

Åbningen af den nye filial i Vejle markerer næste skridt i CitySafes’ danske tilstedeværelse og sker som led i virksomhedens samarbejde med Danske Bank, hvis bankbokse CitySafes overtager. Samtidig bliver Vejle CitySafes’ første filial i Jylland, som fremover skal sikre, at beboerne i Trekantsområdet kan opbevare deres værdigenstande trygt og sikkert.

CitySafes er allerede til stede i København, Odense, Glostrup og Lyngby, og etableringen i Vejle afspejler både danskernes fortsatte efterspørgsel efter sikker opbevaring og virksomhedens europæiske vækststrategi om at åbne flere lokationer i de kommende år.

I disse digitale tider kan man digitalisere meget, men ikke smykker, arvestykker eller andre genstande af økonomisk og følelsesmæssig værdi. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter et sikkert og trygt sted at opbevare værdigenstande – smykker, dokumenter og personlige ejendele, med andre ord ting, der ikke kan erstattes – og det er her, vi kommer ind i billedet. Vores samarbejde med Danske Bank gør det muligt at modernisere en løsning, der fortsat er vigtig for mange mennesker. Med den erfaring, vi har fra vores øvrige danske lokationer, kan vi gøre en reel forskel i Vejle, siger Morten Olsen, adm. direktør for CitySafes i Danmark.

Med åbningen af den nye filial i Vejle byder CitySafes derfor kunder velkommen til en moderne, sikker og professionel opbevaringsløsning til deres værdigenstande, og gør det samtidig muligt for borgerne i Vejle og resten af Trekantsområdet at bekymre sig mindre om deres værdier og ejendele.

Viderefører årtiers tradition for sikker opbevaring i Vejle

Ifølge tal fra Videnscentret Bolius udgør smykker, ure og accessories hele 48 % af de ting, der oftest stjæles fra danske hjem, hvilket understreger behovet for sikker opbevaring af personlige ejendele.

CitySafes’ nye filial i Vejle åbner i en historisk bankbygning på Kirkegade 21, blot to minutters gang fra Vejle Station og lige ved Sankt Nicolai Kirke. Bygningen har gennem mange årtier huset bankvirksomhed og har for mange vejlensere været forbundet med tryghed, tillid og sikker opbevaring af værdigenstande.

Med etableringen i Kirkegade viderefører CitySafes den historie, som bygningen repræsenterer, og fortsætter en funktion, der i generationer har været en naturlig del af bylivet i Vejle – nu i en moderne ramme med fokus på høj sikkerhed og personlig service.

Ro i sindet er altafgørende

Filialen er bemandet af specialuddannede medarbejdere, og værdiboksene er udstyret med certificerede alarmsystemer og videoovervågning. Derudover tilbydes alle kunder personlig service, og adgang til værdibokse sker altid med identitetstjek, hvilket sikrer et højt sikkerhedsniveau.

Vores mission er at give mennesker ro i maven ved at beskytte det, de værdsætter mest. En værdiboks handler om tryghed – om at vide, at ens vigtigste ejendele altid er opbevaret trygt og sikkert, siger Morten Olsen.

Om CitySafes

CitySafes er en førende udbyder af bankbokse med filialer på flere europæiske markeder. Virksomheden har specialiseret sig i sikker opbevaring til både private og erhverv og samarbejder tæt med banker – herunder Danske Bank i Danmark – for at sikre kontinuiteten i bankboksydelser, efterhånden som bankerne udfaser sine bankbokse. CitySafes arbejder målrettet for at give mennesker ro i sindet ved at beskytte de ejendele, de holder allermest af.