25. september 2023

Dobbelt så mange Dantaxi’er i Vejle

Siden Dantaxi etablerede sig i Vejle i starten af 2020, har selskabet oplevet vækst og fordoblet antallet af deres vogne i kommunen.

Dobbelt så mange Dantaxi’er i Vejle

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
PRESSEMEDDELELSE FRA DANTAXI
Siden Dantaxi etablerede sig i Vejle i starten af 2020, har selskabet oplevet vækst og fordoblet antallet af deres vogne i kommunen. De flere vogne giver fordele for kunderne i form af hurtigere fremkørselstid og bedre dækning, siger selskabets kommercielle direktør.

Der er i dag betydeligt flere Dantaxier på vejene i Vejle, end da selskabet startede i kommunen for knap fire år siden. 1. januar 2020 var der i Vejle 15 Dantaxi’er. Det tal er vokset til 30 pr. 1. august 2023. Ifølge Dantaxis kommercielle direktør, Vibeke Wolfsberg, skyldes denne stigning den kundebase, selskabet har opbygget, der igen har tiltrukket flere lokale vognmænd.

Vi er inde i en positiv udvikling," udtaler Vibeke Wolfsberg. "Vi har budt en række nye vognmænd velkommen i de senere år, hvilket har gjort det muligt for os at tage imod flere kørselsopgaver for virksomheder. Med vores nuværende flåde af vogne er vi i stand til at styrke vores engagement overfor vores kunder.

Det tager i gennemsnit otte minutter før taxaen er fremme.

Selskabet har på baggrund af det stigende vognantal i gang sat en kampagne i Vejle, der skal få endnu flere kunder til at køre med Dantaxi. Direktøren fremhæver, at de nu 30 vogne resulterer i en mere finmasket dækning samt hurtigere fremkørsel:

Vi har kortlagt ventetiden på vores taxier fra kunden bestiller til vognen holder foran døren. Resultatet viser, at vores kunder i gennemsnit, på ikke tidsbestilte ture, kun venter otte minutter på en vogn. Det gælder alle ture i Vejle Kommune, på alle tider af døgnet, så det tal er vi faktisk ret stolte af, forklarer Vibeke Wolfsberg.

App-bestilling til de fleste formål

Hvis man skal bruge taxi i Vejle, kan det ske ved at benytte selskabets app. Direktøren anbefaler app-bestilling til de fleste formål:

Vi udvikler hele tiden på vores app med det formål at forbedre kundeoplevelsen. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde kunderne en brugervenlig app, der imødekommer deres behov, og som adskiller sig positivt i forhold til øvrige taxa-apps på markedet, slutter direktøren.

Er man ikke til bestilling med app, kan man naturligvis bestille en Dantaxi via et almindeligt telefonopkald til selskabets kundecenter, der tager imod opkald hele døgnet.

Event Information