20. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Egtved Idrætsforening modtager flot støtte fra energiselskabet OK

OK har netop sendt 27.397 kr. afsted til Egtved Idrætsforening som en del af energiselskabets årlige støtte til foreninger og sportsklubber.

Egtved Idrætsforening modtager flot støtte fra energiselskabet OK
Af: OK | Foto: OK

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

27.397 kr. Så mange penge har Egtved Idrætsforening netop modtaget fra OK i støtte. Den økonomiske håndsrækning er en del af OK's omfattende støtte til både nationale og lokale foreninger på tværs af Danmark.

Med OK's sponsorkoncept kan alle kvit og frit støtte en organisation, forening eller idrætsklub efter eget valg, hver gang man som OK-kunde bruger strøm derhjemme, oplader elbilen eller tanker brændstof.

Støtten fra OK giver os mulighed for at udvikle Egtved Idrætsforening og skabe endnu flere muligheder for vores medlemmer. Vi bruger støtten på udvikling frem for drift, så pengene kan være med til at skabe nye aktiviteter og styrke fællesskabet på tværs af foreningen. Det er en stor værdi for os at have lokale samarbejdspartnere, der investerer i foreningslivet  – for et stærk foreningsliv er med til at gøre Egtved til et bedre sted at bo, siger Karina Søs Hansen fra Egtved Idrætsforening.

Det er SuperBrugsen Egtved, der som forhandler er med til at udbetale pengene til foreningen sammen med OK.

Millionstøtte til 4.000 foreninger

Også hos OK er der glæde over at kunne støtte op om Egtved Idrætsforening.

Vi er altid stolte og glade, når vi kan give foreninger en hjælpende hånd. Foreninger og frivillige fællesskaber er rygraden i vores samfund. OK har i snart 30 år støttet foreningslivet og vi fortsætter gerne 30 år mere, siger Jens Bomholt, kommunikationschef i OK.

OK støtter over 4.000 foreninger, organisationer og idrætsklubber over hele landet, og med sponsoraftalen får de 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.

Lokalstøtten har været en stor del af OK siden 1989. Årligt sender OK et tocifret millionbeløb til foreningslivet i Danmark.

Fakta om OK og OK's sponsorstøtte:

  • OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, el og varmepumper.

  • OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere

  • OK støtter knap 4.000 klubber og foreninger over hele landet.

  • Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv. 

Nøgleord
Foreninger & frivillighed
Event Information