René Hansen har mere end 30 års erfaring med bygningers tekniske installationer og kommer fra sin egen rådgivningsvirksomhed RH Balancing. Tidligere har han blandt andet arbejdet hos Danfoss A/S og Gemina Termix A/S, hvor han har beskæftiget sig med udvikling, test og optimering af HVAC-løsninger.
Vi oplever en stigende aktivitet i Jylland og på Fyn, og derfor er vi meget glade for at få en kapacitet som René med ombord. Han tilfører en helt særlig kombination af praktisk erfaring og dyb teknisk indsigt, som kommer både kunder og kolleger til gode siger direktør Henrik Slott
René Hansen lærte Cx & tekniq at kende gennem samarbejdet omkring Gødstrup Sygehus, hvor dialogen blev etableret via et fælles netværk.
Jeg har drevet egen virksomhed i en årrække, men nu ser jeg frem til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab. Mine kunder får adgang til endnu flere kompetencer, og jeg glæder mig til både at dele min egen erfaring og lære af mine nye kolleger. For mig er det vigtigt hele tiden at udvikle sig – at lære er at leve siger René Hansen
Privat bor René Hansen i Give sammen med sin hustru. Parret har to voksne børn og to børnebørn, og fritiden bruges blandt andet på golf.
