03. marts 2025

Få en brølende god reklameplads i Skærup Zoo

På savannen er løven dyrenes konge – men du kan til gengæld blive kongen af reklamepladsen i Skærup Zoo ved at købe en bænk og få dit budskab ud til 45.000 besøgende hvert år.

Få en brølende god reklameplads i Skærup Zoo
Af: Viktor Bork | Foto: Skærup Zoo

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Skærup Zoo skal have nye bænke, og i den forbindelse har virksomheder eller privatpersoner en unik mulighed for at få en brølende god reklameplads blandt aber og vilde dyr ved at sponsere en bænk. For 5000 kroner kan du købe en bænk i zoo, hvor et skilt vil blive påsat, så ingen er i tvivl om, hvem der har støttet.
Den ideelle sponsorplads
Skærup Zoo har omkring 45.000 besøgende årligt, og bænken er havens ideelle sponsorplads, da folk her sidder stille for at spise frokost eller tage et hvil. Bænken og skiltet vedligeholdes i minimum fem år, og skiltet vil blive siddende i hele bænkens levetid. Derudover vil de nye bænke også blive promoveret på Skærup Zoos sociale medier, der tilsammen har mere end 50.000 følgere. Vil du have kløerne i en brølende god reklameplads? Kontakt Skærup Zoo på tlf.: 50 51 06 11 eller mail: emmaschou.skaerupzoo@gmail.com for at høre mere.
Event Information