27. oktober 2026

|

Pressemeddelelse

Gå med sorgen: I Vejle mindes efterladte deres kære på en fælles gåtur

Allehelgen er en anledning til at mindes dem, der ikke længere er her. Lørdag den 31. oktober inviterer Det Nationale Sorgcenter efterladte i Vejle til en fælles gåtur i naturen, hvor der er plads til at dele minder, savn og sorg.

Gå med sorgen: I Vejle mindes efterladte deres kære på en fælles gåtur
Af: Det Nationale Sorgcenter | Foto: Via Ritzau

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Når en, vi elsker, dør, forsvinder de ikke fra vores tanker og minder. Vi bærer dem med os. Alligevel kan berøringsangsten over for døden betyde, at omgivelserne stopper med at nævne dem, vi har mistet. Det kan gøre sorgen ensom. Derfor har vi brug for fælles anledninger, hvor vi kan tale om de døde, dele vores minder og give sorgen plads.

Allehelgen er netop sådan en anledning. Med arrangementet Gå med sorgen inviterer Det Nationale Sorgcenter efterladte i Vejle til at mindes deres kære i fællesskab med andre, der også kender til sorgen.

Turen ledes af frivillige, som selv har mistet en nærtstående. Undervejs er der mulighed for at dele tanker, minder og erfaringer, men også for blot at gå sammen i stilhed og lade naturen skabe rum for eftertanke.

Alle over 16 år, der har mistet en nærtstående, er velkomne – uanset hvem de har mistet, og hvor længe siden det er. Man bestemmer selv, hvor meget man har lyst til at dele.

Praktisk information

  • Tid: Lørdag den 31. oktober 2026 kl. 10.00–11.30.

  • Mødested: Parkeringspladsen ved Kræftpatienternes Hus, Beriderbakken 9, 7100 Vejle.

  • Rute: Under 3 km i roligt tempo. Terrænet er kuperet og ikke egnet for gangbesværede.

  • Medbring: Gode sko, påklædning efter vejret, drikkevand og gerne et tæppe eller en pude at sidde på.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding som sker via. https://sorgcenter.dk/events/ga-med-sorgen/

Event Information