En ny iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet, der dækker juli og august, fastslår, at der i slutningen af august var et samlet område af iltsvind på størrelse med to tredjedele af Fyn. Rapporten melder om døde og døende fisk i Limfjorden og Vejle Fjord, og farvandene omkring Fyn skiller sig ud som særligt hårdt ramt af iltsvind.
Greenpeace besøgte flere af de områder i begyndelsen af august på en ekspedition for at dokumentere vandtilstanden og de tidlige tegn på en usædvanlig hård iltsvindsæson. Her lancerede Greenpeace også et nyt, alternativt badeflag for at advare fiskene om truslerne fra iltsvind. Fotos kan hentes HER.
Vi havde desværre frygtet det massive iltsvind i vores fjorde og kystvande. Allerede tidligt i august så vi alle de rigtige ingredienser til en dårlig cocktail, der kan sende et hårdt slag mod fisk, planter og bunddyr, der kæmper for overlevelse. Der var masser af fedtemøg og alger i vandet, der er opstået fra høje udledninger af kvælstof fra landbrugets gødning og gylle siger Emil Bejer-Pedersen, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace
Den aktuelle situation er, at den grønne trepart er langt fra målene om at sænke udledningen af kvælstof. Aftalen hviler stadig i for stor grad på frivillig udtagning af landbrugsjord, hvor kun 0,2 procent af kvælstofindsatsen indtil videre er gennemført. Allerede i 2027 skal det meste af kvælstofindsatsen være nået jf. Grøn Trepart.
Den nye gødskningslov blev for nylig vedtaget med et stort politisk flertal og er et fremskridt med regulering af landbrugets kvælstof, der står for 70 procent af den samlede kvælstofudledning. Det vil medføre en reduktion af landbrugets udledninger med ca. 9.600 tons reduktioner – ud af målet om en reduktion på 14.800 tons i Grøn Trepart.
Det er godt og nødvendigt, at politikerne endelig har sat ind med håndfaste krav til landbruget om at få kvælstofforureningen ned. Men vi må også se i øjnene, at der skal mere til, og tempoet skal op for at få vandmiljøet i god økologisk tilstand. Vi må simpelthen få skabt en bedre balance mellem land og vand, og vi må sikre, at kravene til landbruget også skaber et grønt landbrug, der vil stå stærkt i fremtiden siger Emil Bejer-Pedersen
