Vi er nået langt i gymnasieelevernes klimakamp. Gennem det her projekt har vi bevist, at eleverne kræver, at deres stemmer bliver lyttet til og taget seriøst. Klimabekymringer er reelle, siger Lukas Karademir, sekretariatsfrivillig hos DGS.Programmet for dagen byder blandt andet på oplæg fra klimakampagnen Nødbremsen, fra forfatter og aktivist Esther Kjeldahl og inspiration fra landets klimaudvalg. Dagen samler gymnasieelever fra hele landet og markerer et af de største møder siden projektets begyndelse. En af deltagerne er Line Emilie Wolf Andersen, der til dagligt går på Sønderborg Statsskole. For hende er det fællesskabet og mødet med andre unge, der står i centrum:
Jeg er taget med, fordi jeg gerne vil være en del af et fællesskab og møde andre unge, der engagerer sig i klima, fortæller hun og fortsætter: Det er en mulighed for både fællesskab og for at blive klogere gennem andres perspektiver og erfaringer.
Klimademonstration i Vejle
Klimatopmødet efterfølges af en fælles klimademonstration i Vejle. Den skal være med til at vise, at klimakampen lever i hele landet, og ikke kun på Christiansborgs Slotsplads:Klimabekymringer er et landsdækkende problem, og DGS som organisation repræsenterer alle danske regioner. Når vi demonstrerer i Vejle, viser vi samtidig, at unge over hele landet kræver handling, siger Freja Sinclair, forperson for DGS.Klimakampen bygger på handling og fællesskab, og med Gymnasieelevernes Klimatopmøde viser eleverne, at de står klar til handling - sammen.
