Skip to main content
29. april 2026

home Vejle-Damhaven vinder award for mest sælgende butik i 2025

Med 335 boligsalg i 2025 er home Vejle-Damhaven kåret som den mest sælgende butik i home-kæden.

Af: home | Foto: TRUX Studio
PRESSEMEDDELELSE

home Vejle-Damhaven har modtaget homes interne pris som mest sælgende butik i 2025. Prisen blev uddelt ved homes årlige awardshow for nylig i The Hangar i København foran godt 650 medarbejdere.

Anerkendelsen bygger på et stærkt salgsår for forretningen.

I 2025 stod home Vejle-Damhaven for 335 boligsalg og var dermed den home-butik i landet med flest salg i årets løb.

Lokalkendskab og tæt samarbejde

Ifølge forretningen hænger resultatet blandt andet sammen med et indgående lokalkendskab og et tæt samarbejde på tværs af teamet. Mæglerne bor selv i området og arbejder med boliger i blandt andet Vejle, Vejle Øst, Bredsten, Jelling og omkringliggende byer.

Vi er utrolig stolte over at blive anerkendt som den mest sælgende home-butik på landsplan på vores netop afholdte Award show. Det er et resultat af en stærk holdindsats, høj faglighed og et vedvarende fokus på vores kunders behov. Prisen bekræfter, at vores dedikation og lokale forankring gør en reel forskel i markedet. Vi ser det som en motivation til fortsat at levere resultater i topklasse, siger Jesper Frendrup Guldmann, daglig leder og salgsdirektør i home Vejle-Damhaven.

Forretningen peger også på, at boligmarkedet i og omkring Vejle rummer stor variation i både områder og boligtyper, og at det derfor kræver et godt greb om både prissætning, markedsføring og købernes præferencer. Derudover samarbejder home Vejle-Damhaven med home-forretningerne i Kolding og Fredericia.

Ved årets awardshow deltog 650 medarbejdere og indehavere fra hele landet, og der blev uddelt mere end 20 priser.