Har du styr på detaljerne, trives du med kundekontakt, og er du god til at holde overblik over flere ordrer på én gang?
Som Intern Salgskoordinator hos KUMA bliver du en del af KUMA A/S' interne salgsafdeling og får en central rolle i den daglige ordrebehandling og kundesupport. Her er præcision og overblik vigtigt, da korrekt registrering af ordrer er afgørende for et smidigt forløb fra ordre til produktion.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med kunder, forhandlere, produktion og kolleger i salgsafdelingen for at sikre høj kvalitet, præcision og god kundeservice.
Dine arbejdsopgaver
- Oprettelse og behandling af kundeordrer i Dynamics C5.
- Kontrol og gennemgang af måltegninger samt sikring af korrekte mål og specifikationer.
- Kundekontakt via telefon og mail vedrørende ordrer, levering og produktspørgsmål.
- Administrativ opfølgning på igangværende ordrer og projekter.
- Koordinering mellem kunder, forhandlere, produktion og øvrige interne afdelinger.
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af ordredokumentation.
- Øvrige administrative og salgsunderstøttende opgaver.
KUMA A/S forestiller sig, at du
- Arbejder struktureret og har stor sans for detaljer.
- Er grundig og kvalitetsbevidst i dit arbejde. n
- Har flair for at læse og forstå tekniske måltegninger.
- Har gode IT-kundskaber og erfaring med ERP-systemer, gerne Dynamics C5.
- Trives med mange kontaktflader og en varieret arbejdsdag.
- Er serviceorienteret og har gode kommunikationsevner.
- Er positiv, imødekommende og bidrager til den gode stemning blandt kollegerne.
- Behersker dansk flydende i skrift og tale samt kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt.
KUMA A/S tilbyder
- En alsidig administrativ stilling med stor berøringsflade i organisationen.
- En hverdag med tæt samarbejde på tværs af salg, produktion og øvrige afdelinger.
- Grundig introduktion til KUMA A/S' produkter, systemer og arbejdsgange.
- Et uformelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- En hverdag, hvor kvalitet, ansvarlighed og samarbejde er i fokus.
Ansøgning sendes til HR@KUMA.DK mærket Intern Salgskoordinator.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Dyveke Heelsberg på DH@KUMA.DK.
Tiltrædelse: Snarest muligt.