Konsulent til socialområdet – med flair for ledelsesunderstøttelse og udvikling

Brænder du for at understøtte strategisk ledelse og udvikling på socialområdet? Region Syddanmark søger en engageret konsulent til en central rolle.

Konsulent til socialområdet – med flair for ledelsesunderstøttelse og udvikling

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for at understøtte strategisk og driftsnær ledelse i en politisk styret organisation? Har du lyst til at bidrage til at udvikle tværgående løsninger på det højt specialiserede socialområde? Så er du måske Region Syddanmarks nye konsulent i stabsafdelingen Drift og Udvikling i Region Syddanmarks socialområde.

Dit kommende job

Socialområdet står midt i store forandringer, hvor tværgående opgaveløsning og styrket samarbejde er et af svarene på at udvikle området på en økonomisk forsvarlig måde. Socialområdet overtager ved årsskiftet et nyt botilbud i Varde, og Region Syddanmark har ambitioner om at lave forbedringer og en ny organisering på flere tværgående områder, herunder i forhold til arbejdstidsplanlægning.

Som konsulent skal du være tovholder og sekretariatsbetjene Region Syddanmarks socialledelse, der består af socialområdets direktion, fire centerchefer og en sekretariatschef. Du vil komme helt tæt på de strategiske drøftelser og ledelsesmæssige beslutninger for det samlede socialområde.

Derudover skal du arbejde med tværgående udviklingsopgaver på socialområdet. Der vil være stor spændvidde i typen af udviklingsopgaver, som du vil løse i tæt samarbejde med både ledelsen, de sociale centre og dine kollegaer i afdelingen Drift og Udvikling. Du får dermed en bred kontaktflade på tværs af socialområdet og i Regionshuset, og du bliver en central medspiller i at understøtte sammenhæng og udvikling på området til gavn for borgerne.

Dine primære opgaver bliver:

  • At være tovholder for og sekretariatsbetjene socialledelsen, herunder sikre at der udarbejdes kvalificerede dagsordener og referater, og at der følges op på de beslutninger, der træffes. Du vil løbende blive inddraget i udarbejdelse af mindre oplæg, analyser og opgaver i forbindelse med socialledelsens arbejde.
  • Større og mindre udviklingsopgaver. Til at starte med vil du blive koblet på to større opgaver, henholdsvis forberedelse af overtagelse af det kommunale botilbud Lunden i Varde og organisatorisk udvikling af Region Syddanmarks setup for arbejdstidsplanlægning, herunder bidrage til udvikling af nye organisatoriske modeller på området.
  • At løse øvrige opgaver efter behov – eksempelvis bidrage til fonds- og puljeansøgninger samt indhente og udarbejde inputs til mødeforberedelse for socialområdets direktion.
Om dig

Region Syddanmark forestiller sig, at du har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis samfundsfaglig, og at du er nyuddannet eller har et par års erfaring.

Du skal have lyst til både driftsopgaver og opgaver, der kræver udvikling, koordinering og nytænkning.

Derudover søger Region Syddanmark en kollega, som:

  • er struktureret, arbejder selvstændigt og kan bevare overblikket – også når der er mange opgaver i gang samtidig.
  • er analytisk stærk og metodisk funderet, da arbejdet stiller krav i forhold til dataindsamling og -bearbejdning samt udarbejdelse af analyser og oplæg til forskellige målgrupper.
  • er tydelig og sikker i både skriftlig og mundtlig formidling, herunder kan udarbejde klare mødematerialer og referater.
Om Region Syddanmark

Region Syddanmarks socialområde består blandt andet af cirka 30 bo-, dag- og skoletilbud fordelt ud over hele regionen. Her arbejder cirka 1.700 medarbejdere og ledere sammen med borgere og pårørende for at skabe mest mulig livskvalitet og udvikling.

Arbejdet sker både i det nære på tilbuddene og gennem udviklingstiltag på tværs af tilbud eller hele socialområdet.

Region Syddanmark er organiseret i fire sociale centre, som hver har egen administration. Derudover er der en stabsafdeling i Regionshuset i Vejle og et kommunikationscenter i Odense/Fredericia.

Stillingen er forankret i Drift og Udvikling, som er en stabsafdeling med cirka 30 medarbejdere. Afdelingen arbejder med udvikling, drift, kvalitet og tværgående opgaver på socialområdet.

Du får arbejdsplads i Regionshuset i Vejle, men der vil være mødeaktivitet og enkelte arbejdsdage på sociale tilbud i regionen. Det er derfor nødvendigt, at du har kørekort. Du vil opleve en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, mulighed for faglig sparring og udvikling samt fleksibilitet og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, herunder mulighed for en hjemmearbejdsdag, når opgaverne tillader det.

Sådan søger du

Send Region Syddanmark din ansøgning og dit CV via linket senest d. 11. august 2026.

Der afholdes samtaler den 18. august 2026 og den 24. august 2026.

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at sende en mail eller sms med dine kontaktinformationer til sekretariatschef Anne Plougmann Lindsted på apl@rsyd.dk / 2462 8632, som herefter vil ringe dig op.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Region Syddanmark
Location Icon
Adresse Damhaven 12, 7100, Vejle
Calendar Icon
Kontaktperson Anne Plougmann Lindsted
Email Icon
Email apl@rsyd.dk
phone Icon
Telefon 24628632
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Damhaven 12, 7100, Vejle

Se større kort