Kvalitetskonsulent til Kvalitet og Patientsikkerhed, Sygehus Lillebælt

Kvalitetskonsulent til Kvalitet og Patientsikkerhed, Sygehus Lillebælt. Vil du være med til at sikre patienter kvalitet i topklasse og lede spændende internationale projekter?

Kvalitetskonsulent til Kvalitet og Patientsikkerhed, Sygehus Lillebælt

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Led EU-projekt og Sygehus Lillebælts vej mod næste OECI-akkreditering

Vil du stå i spidsen for, at et af landets kræftcentre bliver ved med at levere kvalitet i europæisk topklasse – og samtidig være med til at ruste sygehuset til de situationer, Sygehus Lillebælt håber aldrig opstår?

Sygehus Lillebælt søger en kvalitetskonsulent, der får en projektlederrolle i 2 vigtige indsatser: Du skal lede sygehusets del af EU-projektet TEXMECS, hvor Sygehus Lillebælt udvikler og afprøver træning af beredskabet, og du bliver sygehusets projektleder på Sygehus Lillebælts OECI-akkreditering.

Det er en stilling for dig, der kan lide at have mange bolde i luften, trives i krydsfeltet mellem klinik, ledelse og internationale samarbejdspartnere – og som får energi af at se forbedringer blive til virkelighed i hverdagen.

Dine opgaver

Projektleder for EU-projektet TEXMECS

TEXMECS er et EU Joint Action under HERA, EU-Kommissionens enhed for sundhedsberedskab. Projektet handler om medicinske modforanstaltninger ved CBRNE-hændelser. Sammen med europæiske partnere arbejder Sygehus Lillebælt bl.a. med, hvordan sygehuse bedst træner deres beredskab – så personalet er klar, når virkeligheden banker på.

Sygehus Lillebælt er pilotsite i projektet og leder en af projektets arbejdspakker. Projektet er i gang, og du overtager en rolle med etablerede samarbejdspartnere i hele Europa. Som projektleder bliver du sygehusets ansigt udadtil i projektet og drivkraften indadtil. Du skal bl.a.:

  • lede en af projektets arbejdspakker i samarbejde med en af projektets øvrige partnere
  • planlægge, koordinere og følge op på sygehusets leverancer i projektet
  • være bindeled mellem projektpartnere, beredskabsorganisationen og de kliniske afdelinger
  • være med til at udvikle, gennemføre og evaluere træningsforløb og øvelser
  • sikre afrapportering, økonomiopfølgning og formidling af resultater

Der kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med projektet.

Projektleder for sygehusets OECI-akkreditering

Sygehus Lillebælt er en del af det europæiske netværk af akkrediterede kræftcentre under OECI (Organisation of European Cancer Institutes). Næste akkrediteringsbesøg er i februar 2027, og Sygehus Lillebælt er i fuld gang med at gøre klar hertil. Sygehus Lillebælt ved allerede nu, at der også efter besøget vil være områder, som Sygehus Lillebælt skal følge tæt og forbedre sig på frem mod den efterfølgende akkreditering.

Du får en central rolle, hvor du bl.a. skal:

  • bidrage til akkrediteringsbesøget i februar 2027
  • understøtte sygehusets løbende forbedringsarbejde, hvor anbefalingerne fra besøget omsættes til handleplaner, og koordinere opfølgningen frem mod næste akkreditering
  • samarbejde med ledelser, kliniske afdelinger og fagpersoner på tværs af sygehuset om fremdrift i handleplanerne
  • planlægge den samlede proces frem mod den efterfølgende akkreditering, hvor selvevaluering og dokumentation er centrale elementer

Som Kvalitetskonsulent i Kvalitet og Patientsikkerhed indgår du herudover i afdelingens opgavevaretagelse, og hjælper, der hvor der er brug for afdelingens hjælp.

Hvem er du?

Du har en samfundsvidenskabelig, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelse. Gerne suppleret med efteruddannelse inden for kvalitet, ledelse eller projektledelse.

Derudover har du erfaring med:

  • projektledelse, gerne i EU-finansierede projekter, og kan holde styr på tidsplaner, interessenter, budgetter og leverancer
  • kvalitetsarbejde og akkreditering i sundhedsvæsenet, gerne efter internationale standarder
  • evalueringsmetoder og kan omsætte data herfra til praksis

Og du:

  • kommunikerer klart og sikkert på dansk og engelsk, mundtligt og skriftligt, og er vant til at formidle til klinikere, ledelser og internationale samarbejdspartnere
  • skaber relationer og får folk med – også dem, der har travlt
  • er struktureret og bevarer overblikket og humøret, når planerne ændrer sig

Om Kvalitet og Patientsikkerhed

Kvalitet og Patientsikkerhed er en afdeling på Sygehus Lillebælt, som leverer konsulentydelser, der støtter klinikerne i at sætte patienten først. Afdelingen tæller 16 kompetente og engagerede medarbejdere, der arbejder med patientsikkerhed, kvalitetsdata, forbedringsarbejde, patientoplevelser, patientklager, OECI-certificering og beredskab. Hos afdelingen vægtes samarbejde højt, og de ansatte i Kvalitet og Patientsikkerhed hjælper hinanden, når det brænder på.

Sygehus Lillebælt tilbyder

  • en stilling med synlighed og reel betydning for sygehuset og patienterne
  • et internationalt arbejdsfelt med europæiske samarbejdspartnere
  • engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • fleksible rammer og en hverdag, hvor din indsats kan ses

Om stillingen

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1/1-27 og reference til Kvalitetschefen. Arbejdssted er Vejle og Kolding Sygehuse.

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger overenskomsten for akademikere 33.01.1 Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Desuden vil der være rådighedstillæg tilknyttet stillingen.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte Kvalitetschef Lonnie Sander Terkildsen på tlf. 7940 5013/ mail: lonnie.sander.terkildsen@rsyd.dk

Ansøgningsfrist

Søg stillingen senest den 23. oktober 2026. Sygehus Lillebælt forventer at holde samtaler den 29. oktober 2026.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 23.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Sygehus Lillebælt
Location Icon
Adresse Beriderbakken 4, 7100, Vejle
Calendar Icon
Kontaktperson Lonnie Sander Terkildsen
Email Icon
Email lonnie.sander.terkildsen@rsyd.dk
phone Icon
Telefon 7940 5013
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Beriderbakken 4, 7100, Vejle

Se større kort