Lærer

Er du en passioneret lærer med interesse for Outdoor & Adventure? Vandel Efterskole søger en ny kollega til at udvikle og undervise i et spændende linjefag.

Lærer

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vandel Efterskole søger en lærer, der skal være med til at starte og udvikle Vandel Efterskoles nye linjefag Outdoor & Adventure. Derudover skal du kunne undervise i flere boglige fag – gerne tysk.

Vandel Efterskole søger: Dig, der brænder for Outdoor & Adventure og har et højt fagligt niveau.

Vandel Efterskole søger også dig, der ønsker at blive en del af et efterskoleliv, hvor miljøet er præget af nærvær, livsglæde og godt humør. Du skal kunne se dig selv i et meningsfuldt efterskolelærerjob sammen med dedikerede kollegaer på en velfungerende og udviklingsorienteret skole.

Linjefaget starter i skoleåret 27/28, men Vandel Efterskole ønsker at ansætte sin kommende kollega fra 1. januar 2027. En lille del af stillingen vil handle om at udvikle, promovere og skaffe elever til linjen. Du kan se mere om linjen på Vandel Efterskoles hjemmeside.

Er du uddannet som for eksempel klatre- og/eller kajakinstruktør, er det at foretrække, men ikke et krav.

Udover udvikling og undervisning på linjen omfatter stillingen undervisning i den eller de boglige fag og valgfag, som du kan byde ind i. Her er det klart en fordel, hvis du kan byde ind på tysk. Derudover er der efterskoleopgaver som kontaktlærerfunktion, tilsyn på aftener og i weekender samt deltagelse og planlægning af diverse opgaver og arrangementer.

Om Vandel Efterskole: Du kan se mere om, hvem Vandel Efterskole er, og Vandel Efterskoles værdier på Vandelefterskole.dk.

Vandel Efterskole forventer, at du: Er en livsglad og engageret person, som ønsker at indgå i fællesskabet med Vandel Efterskoles skønne elever og skolens øvrige personale. Du skal være dedikeret til at ville det brede efterskoletilbud, hvor fællesfag, boglige fag og linjefag vægtes lige og hele tiden med øje for de unges udvikling og dannelse.

Det formelle: Stillingen ønskes besat fra 1. januar 2027. Ansættelsesgraden vil være 80-100% alt efter kompetencer og kvalifikationer, og hvilke fagkombinationer du kan byde ind med. Vandel Efterskole ser meget gerne, at du er uddannet lærer.

Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skolens forstander, Elke Brøns Kaczmarek på tlf: 26390608.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.

Send din ansøgning inklusive cv i en samlet PDF-fil til forstander@vandelefterskole.dk.

Ansøgningsfristen er fredag den 5. november 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 5.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, Deltid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Vandel Efterskole
Location Icon
Adresse Grindstedvej 37B, 7184, Vandel
Calendar Icon
Kontaktperson Elke Brøns Kaczmarek
Email Icon
Email forstander@vandelefterskole.dk
phone Icon
Telefon 26390608
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Grindstedvej 37B, 7184, Vandel

Se større kort