Lærer til automatikteknikeruddannelserne i Vejle – genopslag

Bliv lærer på automatikteknikeruddannelserne i Vejle. Syddansk Erhvervsskole søger dig med solid automatikfaglighed.

Lærer til automatikteknikeruddannelserne i Vejle – genopslag

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Har du styr på automatik, og har du lyst til at give din viden videre? Er du uddannet automatiktekniker, styrings- og reguleringselektriker eller industrielektriker, og overvejer du en ny retning i dit arbejdsliv? Hos Syddansk Erhvervsskole får du mulighed for at bruge din faglighed til at undervise på automatikteknikeruddannelserne i Vejle.

Syddansk Erhvervsskole søger en lærer til automatikteknikeruddannelserne på Campus Vejle, som kan varetage undervisningen inden for følgende områder:

  • Elektrisk måling, pneumatik og PLC
  • Styrings- og reguleringsteknik (PID, frekvensomformere og servoteknik)
  • Robotprogrammering
  • Industrielle netværk

Du bliver en del af et team på fem lærere med et tæt og dynamisk samarbejde. Sammen udvikler I undervisningen, så den altid matcher branchens krav og de nyeste teknologier, og I understøtter hinanden i arbejdet med eleverne. Du får her gode muligheder for at sætte dit eget præg på undervisningen og faglige arrangementer. Du kan se frem til en afvekslende hverdag med engagerede og motiverede elever samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Om dig
  • Du har en relevant faglig baggrund med praktisk erfaring, for eksempel som automatiktekniker, styrings- og reguleringselektriker eller industrielektriker.
  • Du har stærke kompetencer inden for styrings- og reguleringsteknik.
  • Du har flair for at formidle din viden og brænder for at undervise unge og voksne.
  • Du er udadvendt, idérig og har humor.
  • Du er teamplayer og er vant til at samarbejde med andre fagpersoner.
  • Du besidder en god ordenssans og trives med at strukturere din hverdag.

Har du ikke en pædagogisk uddannelse, skal du være indstillet på at tage den inden for de første fire år af din ansættelse. Er du faglært, men mangler relevant videregående uddannelse, skal du være indstillet på at tage denne.

Om Syddansk Erhvervsskole

Automatikteknikeruddannelserne har base på Campus Vejle. Du får i alt 120 kolleger fordelt på syv erhvervsuddannelser, tre 10. klasser og tre gymnasiale uddannelser. Vejle har et tæt samspil med det lokale erhvervsliv og et stærkt fagligt miljø.

Syddansk Erhvervsskole har afdelinger i Vejle, Odense og Grindsted og beskæftiger cirka 950 medarbejdere. Syddansk Erhvervsskole udbyder mere end 50 erhvervsuddannelser, fire gymnasiale uddannelser, EUX, EUD10, efteruddannelser og kurser. Syddansk Erhvervsskole er en erhvervsskole i bevægelse, der både vil mere og mere forskelligt for Syddansk Erhvervsskoles elever og kursister. Syddansk Erhvervsskole er en mangfoldig arbejdsplads, der aktivt arbejder med at fremme ligestillingen og opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og om automatikteknikeruddannelsen på https://www.sde.dk/uddannelser/evejle/automatiktekniker/

Ansættelsesforhold og ansøgning

Stillingen er med start den 1. marts 2024 eller snarest muligt derefter. Du bliver ansat på fuld tid.

Løn-, ansættelsesforhold og pension sker i henhold til gældende overenskomst for erhvervsskoler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Lars Jørgensen på telefon 20330349 eller via e-mail lajo@sde.dk.

Syddansk Erhvervsskole opfordrer dig til at søge snarest muligt, da Syddansk Erhvervsskole behandler ansøgningerne løbende. Ansøgningsfristen er den 19. januar 2024. Ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Syddansk Erhvervsskole glæder sig til at modtage din ansøgning!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid fuld tid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Syddansk Erhvervsskole
Location Icon
Adresse Boulevarden 36, 7100, Vejle
Calendar Icon
Kontaktperson Lars Jørgensen
Email Icon
Email lajo@sde.dk
phone Icon
Telefon 20330349
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Boulevarden 36, 7100, Vejle

Se større kort