Operatører søges til Elektro-Isola A/S i Vejle

Er du klar til et spændende job som operatør hos Elektro-Isola A/S i Vejle? Virksomheden søger nye kolleger til faste aften-, nat- og skiftehold med grundig oplæring.

Operatører søges til Elektro-Isola A/S i Vejle

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Til fast aften-, nat- og skiftehold

Kan du lide praktisk arbejde, og vil du have et job, hvor du bliver grundigt oplært og får ansvar for dine egne opgaver?

Elektro-Isola A/S søger flere operatører til virksomhedens produktion i Vejle.

Der søges nye kollegaer til flere produktionsafdelinger. Opgaverne varierer, men fælles for stillingerne er, at du bliver en del af en stabil virksomhed med dygtige kollegaer, en uformel omgangstone og et stærkt fokus på kvalitet og sikkerhed.

Du behøver ikke vide, hvilken afdeling der passer bedst til dig – det finder VKAREN.DK - Rekruttering ud af sammen.

Jobbet

Som operatør hos Elektro-Isola bliver du en vigtig del af produktionen. Afhængigt af hvilken afdeling du bliver en del af, arbejder du enten med fremstilling af kompositmaterialer, betjening af presse og udsavning af materialer samt kontrol af emner.

Du kommer til at betjene produktionsmaskiner og får ansvaret for, at produktionen kører stabilt og med høj kvalitet. Du bliver grundigt oplært i maskiner, materialer og arbejdsprocesser, så du bliver tryg i jobbet.

  • Betjening og overvågning af produktionsmaskiner
  • Opstilling og indkøring af emner
  • Kvalitetskontrol og målinger
  • Arbejde med kompositmaterialer, resin og epoxy
  • Let vedligehold og rengøring af maskiner
  • Bidrage til orden, sikkerhed og forbedringer i produktionen

Du arbejder selvstændigt med dine opgaver, men bliver samtidig en del af et team, hvor man hjælper hinanden.

Din profil

Du kan være uddannet kompositoperatør, procesoperatør, industrioperatør eller plastmager. Du kan også have erfaring fra anden produktion eller industri. Er du ufaglært med den rette indstilling og lyst til at lære, hører VKAREN.DK - Rekruttering også gerne fra dig.

VKAREN.DK - Rekruttering forestiller sig, at du:

  • Har erfaring fra produktion eller industri
  • Er mødestabil og tager ansvar for dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har fokus på kvalitet, sikkerhed og orden
  • Er fysisk robust
  • Har lyst til at lære nyt

Det er en fordel, hvis du har erfaring med truckkørsel, LEAN eller måleværktøj som for eksempel skydelære, men det er ikke et krav.

Som person er du en god kollega, der hjælper til, når der er brug for det. Du møder med en positiv indstilling, passer på dit arbejdsområde og bidrager til, at produktionen kører sikkert og stabilt.

VKAREN.DK - Rekruttering tilbyder
  • Grundig oplæring
  • Fast arbejde på aften- eller skiftehold
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer
  • Pension, fritvalg og sundhedssikring
  • En stabil arbejdsplads med høj anciennitet
  • Gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, sikkerhed og samarbejde
Arbejdstider

Skiftehold:

  • Uge 1:
  • Mandag–torsdag: kl. 06.00–13.45
  • Fredag: kl. 06.00–14.00
  • Uge 2:
  • Mandag–torsdag: kl. 13.40–21.40

Aftenhold

  • Mandag–torsdag: cirka kl. 14.00–22.00 (afhænger af afdeling)
  • Samt et antal søndagsvagter afhængig af afdeling

Nathold

  • Mandag - torsdag: 21.35 - 06.05
Om virksomheden

Elektro-Isola A/S er en familieejet virksomhed, grundlagt i 1921 og anerkendt for sin høje kvalitet og udvikling af innovative kompositmaterialer. Produkterne anvendes globalt i blandt andet rumfarts-, medicinal- og energiindustrien.

Virksomheden arbejder aktivt med FN’s Verdensmål, særligt mål 8 og 12 om anstændige jobs og ansvarlig produktion. Elektro-Isola er certificeret efter ISO 9001 og 14001 og har forpligtet sig til at nedbringe sin CO2-udledning med 50 % fra 2018 til 2030 via Science Based Targets.

Læs mere på: www.elektro-isola.dk

Ansøgning

Send en ansøgning og et CV via linket. VKAREN.DK - Rekruttering holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet.

Ved eventuelle spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Michael Bielefeldt på telefon 70201512 alle hverdage. VKAREN.DK - Rekruttering glæder sig til at høre fra dig.

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte VKAREN.DK - Rekruttering.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn VKAREN.DK - Rekruttering
Location Icon
Adresse Grønlandsvej 197, 7100, Vejle
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Bielefeldt
phone Icon
Telefon 70201512
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Grønlandsvej 197, 7100, Vejle

Se større kort