Arbejdssted
Vejle, med ansvar for porteføljen som er under opbygning i hele Danmark.
Reference
Country Manager, VGP Denmark
Om stillingen
Som Property Manager hos VGP Denmark får du det samlede ansvar for den daglige drift og forvaltning af VGP Denmark ApS' danske ejendomsportefølje. Du bliver den centrale drivkraft i at sikre velfungerende ejendomme, høj lejertilfredshed og professionel håndtering af alle driftsmæssige forhold – fra kontrakter og serviceaftaler til budgetter, vedligehold og myndighedsforhold.
Rollen er baseret i Vejle, men med løbende kontakt og tilstedeværelse på ejendomme over hele landet. Du vil arbejde tæt sammen med både byggeafdelingen, den kommercielle afdeling og Finance Manager og få en vigtig rolle i at binde drift, udvikling og økonomi sammen.
Ansvarsområder
- Overordnet ansvar for drift og Property management af VGP’s danske portefølje.
- Sikre høj lejertilfredshed og professionel håndtering af alle driftsrelationer.
- Daglig kontakt med lejere og håndtering af løbende driftsforhold.
- Indgåelse og styring af service- og driftsaftaler (teknisk drift, rengøring, sikring, grønne områder med videre).
- Planlægning og opfølgning på vedligehold, herunder 1-, 5- og 10-årsplaner.
- Budgettering og opfølgning på driftsøkonomi i samarbejde med Finance Manager.
- Tæt samarbejde med Finance Manager om driftsøkonomi, herunder budgetter, omkostningsopfølgning og ejendomsrelaterede forhold efter overdragelse til lejerne.
- Koordinering med byggeafdelingen i forhold til overdragelse af nye ejendomme, garantiforhold og tekniske afklaringer.
- Tæt samarbejde med den kommercielle afdeling i forhold til lejere, kontraktforhold og tilpasninger.
- Sikre overholdelse af lovgivning, myndighedskrav og interne standarder.
- Håndtering af forsikringsforhold, skader og eventuelle tvister.
- Løbende optimering af drift, omkostninger og processer.
Kvalifikationer og erfaring
- Erfaring med ejendomsdrift og Property management, gerne fra erhvervsejendomme, logistik eller industri.
- Relevant uddannelsesbaggrund, for eksempel ejendomsadministrator, finansiel eller teknisk uddannelse, HD(R), eller tilsvarende.
- God økonomisk forståelse og eventuelt erfaring med driftsbudgetter.
- Fortrolig med kontrakter, leverandørstyring og forhandling.
- Struktureret, selvstændig og i stand til at skabe overblik i en voksende portefølje.
- Stærke samarbejdsevner og naturlig autoritet i dialogen med både lejere, rådgivere og interne teams.
VGP Denmark ApS tilbyder
- En nøglerolle i opbygningen og professionaliseringen af VGP Denmark ApS' drifts-setup.
- Stor selvstændighed og direkte reference til Country Manager.
- Tæt samarbejde med beslutningstagere i en international koncern.
- Mulighed for at præge processer, standarder og struktur fra bunden.
- Attraktiv lønpakke inklusiv firmabil, telefon og øvrige personalegoder.
- En uformel, ambitiøs og professionel organisation med korte beslutningsveje.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Kristoffer Stimpel på +45 28 68 75 20.
VGP Denmark ApS afholder samtaler løbende.
Send din ansøgning via knappen "Ansøg".