Bliv revisortrainee hos PwC Vejle - start din karriere og tag en uddannelse samtidig!
Ja, den er god nok. Som revisortrainee hos PwC opbygger du din karriere, mens du tager en uddannelse sideløbende.
Du får nemlig erhvervserfaring fra dag ét, når du arbejder på fuldtid og læser på deltid. Samtidig er du med til at påvirke virksomheders forretningsstrategier, investeringsbeslutninger og meget mere, når du løser opgaver for dem.
Så længe du synes, det er spændende at skabe relationer og at arbejde med tal, så står PwC klar med de bedste kolleger og et væld af karrieremuligheder.
”Den bedste læring er, når du arbejder med opgaverne i praksis, og det kommer du til her. Samtidig får du et virkelig bredt netværk - ikke bare blandt de andre trainees, men også blandt kollegerne i de teams, du bliver en del af,” fortæller Amanda, revisor og tidligere deltager på Trustbuilder-forløbet.
Bliv klædt på gennem PwC's Trustbuilder-forløb
Som trainee bliver du en del af PwC's interne uddannelsesforløb, kaldet Trustbuilder. Gennem forløbet sørger PwC for, at du tilegner dig de rette kompetencer og værktøjer til at udføre rollen som kundernes betroede rådgiver. Du deltager i forløbet sammen med de andre revisortrainees på tværs af PwC, hvilket giver dig en unik mulighed for at skabe stærke relationer og fællesskaber.
Du bliver taget i hånden hele vejen gennem forløbet, og med støtte fra PwC er der plads til at balancere studie og arbejde. For at sikre en god opstart får du tildelt en host. Det vil typisk være en trainee, der er længere i forløbet. Derudover får du en Career Coach, der følger og støtter din personlige og faglige udvikling gennem hele din karriere hos PwC.
”Der er et virkelig godt sammenhold blandt PwC's trainees. PwC følges til undervisning, skriver opgaver sammen og støtter bare hinanden,” fortæller Mads, revisor og trainee på Trustbuilder-forløbet.
Kom hele vejen rundt om revisorfaget
Din første tid vil særligt gå med Trustbuilder-kurser, hvor du møder de andre revisortrainees i PwC Danmark. Herefter starter hverdagen ude i din afdeling, hvor du indgår på lige fod med dine kolleger, som står klar til at tage godt imod dig.
PwC arbejder i teams, og du kan derfor se frem til at indgå i forskellige konstellationer og løse opgaver for mange forskellige typer af kunder.
Du kan blandt andet komme til at arbejde med:
- regnskabsanalyse
- lagerkontrol
- revision af specifikke regnskabsposter
- bæredygtighedsrapportering.
”Du kommer helt tæt på kunderne, men ikke kun på deres finansafdeling. Du vil fx også opleve at komme ud på lageret eller i produktionen. Det giver en virkelig god forståelse for virksomheden,” uddyber Amanda.
Du skal arbejde med kunder, og derfor skal du trives med at tale med nye mennesker og have lyst til at opbygge relationer. Og fordi PwC arbejder meget i teams, er dit samarbejdsgen et helt centralt redskab. Dog er det lige så vigtigt, at du kan motivere dig selv til at løse din del af opgaven på egen hånd.
PwC klæder dig godt på til rollen, og du behøver derfor ikke have en masse erhvervserfaring – til gengæld er det vigtigt, at du er nysgerrig og har mod på at lære nyt.
Derudover forestiller PwC sig, at du:
- er i gang med eller har afsluttet HHX, STX, Finansøkonom, finansbachelor, HA Almen eller en lignende uddannelse.
- interesserer dig for tal, matematik og økonomi.
- lærer bedst ved at prøve tingene af i praksis og er nysgerrig på at omsætte teori til virkelighed.
Grow here. Go further.
Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, tilliden opstår, du lærer nyt og udvikler dig. Sammen med dine kolleger er du med til at skabe innovative løsninger for erhvervslivet og det samfund, som PwC er en del af.
Klar til at begynde din karriere som revisortrainee hos PwC?
Så send din motiverede ansøgning, dit CV og karakterudskrift fra din nuværende og tidligere uddannelse via "Ansøg nu" knappen. Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til Lotte Madsen Grønne på lotte.madsen.gronne@pwc.com.
I din ansøgning skal du fortælle lidt om:
- hvem du er, og hvorfor du gerne vil være revisortrainee hos PwC
- hvilke overvejelser, du har gjort dig om at arbejde fuldtid og studere deltid
- hvad du har lært gennem dit studie eller arbejde, og hvad du tager med videre
- hvilke særlige interesseområder du har, eller om du gerne vil arbejde med en bestemt type kunde.
PwC screener og interviewer løbende og tager opslaget ned, når PwC har ansat revisortrainees til denne årgang. Så søg hellere i dag end i morgen!
Opstart er den 1. september 2027, hvor du bliver taget imod i receptionen i Vejle.
PwC glæder sig til at høre fra dig!