På grund af stort potentiale søger Daarbak A/S en telesælger til at udvikle en eksisterende kundeportefølje. Som telesælger hos Daarbak A/S vil dit job primært indebære en opsøgende telefonindsats for at sælge Daarbak A/S's koncept til eksisterende kunder, med afsæt i den fastlagte salgsstrategi.
Hvordan vil din arbejdsdag se ud?
Du får din daglige gang i Daarbak A/S's showroom i Vejle, hvor dit primære ansvar bliver at opsøge og udvikle din eksisterende kundeportefølje af mindre og mellemstore erhvervskunder.
Kontaktpersonen hos kunden er ofte højt placeret i organisationen, da argumentationen drejer sig om kundens interne indkøbs- og logistikprocesser inden for flere indkøbsområder. Vigtige kompetencer i arbejdet med kunderne er, at du formår at få kunden til at indse behovet for en værdibaseret løsning frem for produktbaserede argumenter.
Jobbet som telesælger indebærer:
- Vedligeholdende, relationsskabende og opsøgende salg via telefonen. I tæt samarbejde med den øvrige organisation skal du desuden fastholde og styrke samarbejdet med eksisterende kunder.
- Aktiv deltagelse i et team, hvis hensigt det er at skabe stor vækst de kommende år. Du vil indgå i et team med ambitiøse kolleger, hvor der altid er plads til at tænke nyt og sparre om idéer, som vil komme Daarbak A/S's kunder og miljøet til gavn.
- Du bliver en del af et team i Vejle, som med udgangspunkt i hver jeres kundeportefølje samarbejder om at udvikle en stor kundeportefølje, samtidig med at I sparrer og samarbejder med sælgerne i de lokale butikker for at indfri potentialet hos den enkelte kunde bedst muligt.
Hvad forventer Daarbak A/S af dig?
Du lever for at sælge, og du drives af lysten til at snakke med kunder og opnå resultater. Du har erfaring med opsøgende og relationsskabende B2B-salg, og det bedste, du ved, er at udvikle og indfri potentialet ved den enkelte kunde. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående:
- Det gode købmandskab er en væsentlig del af dit DNA, og du mestrer at lave løsninger, som skaber værdi for virksomheden og Daarbak A/S's kunder.
- Du kommunikerer/navigerer på alle niveauer i kundens organisation og er flydende i dansk i både skrift og tale.
- Du foretrækker at arbejde langsigtet og udvikle samhandlen med den enkelte kunde.
- Du er til opsøgende telefonsalg og ser det som en del af arbejdsdagen.
- Du bliver motiveret af glade kunder og af at skabe resultater.
- Du arbejder effektivt og struktureret og bruger de værktøjer, som kan understøtte dit salg.
Som person er du konkurrenceminded, resultatorienteret og direkte i din kommunikation. Du evner at sælge koncepter og er altid løsningsorienteret. Du anvender både indlevelse og gennemslagskraft i dit salg med henblik på at skabe gode resultater, og du kommer med banebrydende idéer, som kan højne salget. Du har det bedst med at have mange bolde i luften, samtidig med, at du er struktureret.
Du har generelt en optimistisk og positiv tilgang til opgaver, mennesker og livet som sådan, og du er tillidsskabende og god til at opbygge relationer. Du evner det gode samspil internt i organisationen og finder det naturligt at arbejde på tværs af afdelinger, men du trives også med at arbejde selvstændigt og kan bevare overblikket – selv når det går stærkt.
Hvad tilbyder Daarbak A/S?
Du får en unik mulighed for at få daglig kontakt med nogle af Danmarks største virksomheder på tværs af brancher, hvor du får mulighed for at styrke og udvikle dit netværk.
Stillingen indeholder en stor grad af frihed, hvor du selv står for planlægningen af din hverdag.
Daarbak A/S har en uformel og god arbejdsplads med et positivt og engagerende arbejdsmiljø, hvor alle hjælper alle. Du får selvfølgelig en grundig oplæring, som sikrer, at du kommer bedst muligt fra start.
Yderligere information
Arbejdspladsen er på Friis Hansens Vej 3 i Vejle.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Kædedirektør Carsten Christensen på chc@daarbak.dk.
Har du den rigtige mavefornemmelse?
Har du lyst til at være med til at gøre en forskel? Så send din ansøgning og CV via nedenstående link. Ansøgninger behandles i takt med, at de indløber, og Daarbak A/S forbeholder sig retten til at ansætte, så snart Daarbak A/S har fundet den rette kandidat. Daarbak A/S glæder sig til at høre fra dig.
Ansættelsestype: Fastansættelse
Hjemmearbejde: Ikke oplyst
Ugentlig arbejdstid: Fuldtid