Vil du være teamleder i Naturstyrelsen og arbejde med arealdata og digital transformation?

Drømmer du om at lede den digitale transformation i Naturstyrelsen? En spændende mulighed venter dig som teamleder for Arealdata i Randbøl, hvor du former fremtidens naturforvaltning.

Vil du være teamleder i Naturstyrelsen og arbejde med arealdata og digital transformation?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du være med til at drive den digitale transformation i Naturstyrelsen og sikre, at den nuværende og fremtidige arealforvaltning bliver mere datadrevet? Så kan du blive Naturstyrelsens nye teamleder for Arealdata.

Naturstyrelsen er en del af Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd. Naturstyrelsen står midt i en historisk omlægning af forvaltningen af statens arealer. Det kræver bedre data, nye digitale løsninger og en stærkere kobling mellem naturfaglighed og teknologi. Som teamleder for Arealdata skal du lede syv fagligt stærke medarbejdere og sikre, at deres kompetencer omsættes til konkret værdi for naturforvaltningen. Din vigtigste opgave bliver at sætte retning, prioritere opgaver, udvikle medarbejderne og drive den organisatoriske forandring.

Om jobbet

Naturstyrelsen er en landsdækkende arbejdsplads med ca. 800 medarbejdere. Den daglige arealforvaltning gennemføres af medarbejderne på de 16 lokale enheder i hele landet, mens rammerne for forvaltningen udarbejdes på hovedkontoret. Du bliver en del af Naturstyrelsens enhed for IT og digitalisering. Enheden består af to teams: Arealdata, der håndterer Naturstyrelsens GIS-anvendelse, og Team IT og Data, der håndterer den øvrige IT-drift, digitalisering og sikkerhed. I alt beskæftiger området omkring 18 medarbejdere. Du kommer tæt på arbejdet med naturen gennem samarbejdet med kolleger i naturforvaltningsenhederne, både centralt og decentralt, og i de øvrige stabsenheder.

Du vil blive teamleder med personaleansvar for arealdatateamet. I samarbejde med IT- og digitaliseringschefen og din teamlederkollega i Team IT og Data skal du være med til at etablere en effektiv og velfungerende struktur, arbejdsdeling og opgavefordeling mellem de to teams. Det skal styrke Naturstyrelsens digitale transformation. Ud over personaleledelsen får du mulighed for selv at drive udvalgte strategiske udviklingsprojekter.

Dine vigtigste opgaver bliver:

  • Lede og udvikle et team på syv fagligt stærke medarbejdere.
  • Sætte retning og prioritere teamets opgaver.
  • Opbygge og drive nyt dataambassadørnetværk på tværs af Naturstyrelsen.
  • Udarbejde en strategi for Naturstyrelsens arealdata og sikre dokumentation, datakvalitet og overblik.
  • Sikre en god arbejdsdeling mellem Arealdata og Team IT og Data.
  • Omsætte organisationens behov til digitale løsninger, data og analyser.
  • Drive større udviklings- og forandringsprojekter.
  • Skabe gode rammer for samarbejde, fordybelse og faglig udvikling.
  • Rådgive ledere og fagområder om anvendelsen af geografiske data.

Naturstyrelsen tilbyder

Du får en central rolle i en styrelse, der står over for en omfattende digital transformation. Du får selvstændigt ansvar, engagerede kolleger og et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, samarbejde og en uformel omgangstone.

Naturstyrelsens hovedkontor ligger i smukke Randbøl, hvor du vil være omgivet af skoven og heden. Naturstyrelsen er ca. 180 medarbejdere i Randbøl og har en personalekantine og et aktivt socialt fællesskab.

Din profil

Naturstyrelsen søger en teamleder, der kan og vil fremme Naturstyrelsens digitale udvikling og styrke organisationens evne til at anvende data og digitale løsninger. Du er nysgerrig og kan omsætte organisationens faglige og strategiske behov til data, analyser, visualiseringer og bedre arbejdsprocesser.

Naturstyrelsen søger en teamleder, der:

  • Tænker i processer og systemer og kan oversætte kompleksitet til klare strukturer og handlinger.
  • Har erfaring med at lede medarbejdere eller projekter og er motiveret for at tage et tydeligt personaleansvar.
  • Har forståelse for naturfaglige og politiske problemstillinger og kan omsætte dem til faglige og digitale behov.
  • Motiverer og udvikler medarbejdere og trives med at være den, der skaber rammerne for, at andre lykkes.
  • Kan skabe ro og overblik og kommunikerer klart med medarbejdere og ledere med forskellige digitale forudsætninger.
  • Sikrer et godt datagrundlag og har blik for datakvalitet og sammenhæng.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlig forvaltning og GIS-værktøjer.

Du har en relevant videregående uddannelse. Det kan eksempelvis være en naturvidenskabelig, teknisk, geografisk eller IT-faglig uddannelse. Din konkrete uddannelsesretning er dog mindre vigtig end dine ledelsesmæssige, faglige og personlige kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademikerorganisationer for akademikere i staten (akademikeroverenskomsten).

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsens Hovedkontor, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Som teamleder indplaceres du som chefkonsulent med personaleansvar.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Naturstyrelsen ønsker stillingen besat fra den 1. november 2026 eller hurtigst muligt.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

IT- og digitaliseringschef Charlotte Kure på tlf. 22 47 15 71.
Specialkonsulent Carsten Risager på tlf. 29 33 93 92 eller
GIS-medarbejder Rasmus Klog på tlf. 52 58 25 59.

Du kan også finde yderligere oplysninger om Naturstyrelsen på www.naturstyrelsen.dk.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, dit CV og relevante bilag senest den 3. september 2026.

Første samtale forventes afholdt den 11. september 2026, og anden samtale den 18. september 2026.

Der indgår personprofil i rekrutteringsforløbet, og der kan indgå en caseopgave som led i processen.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Naturstyrelsen
Location Icon
Adresse Førstballevej 2, 7183, Randbøl
Calendar Icon
Kontaktperson Charlotte Kure
phone Icon
Telefon 22 47 15 71
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Førstballevej 2, 7183, Randbøl

Se større kort