Vi investerer målrettet i lynladere på motorvejene, fordi det er her, behovet er størst. Elbilister skal kunne svinge direkte ind fra motorvejen, lade hurtigt op og køre videre uden besvær. Med de nye ladestationer får vi Danmarks stærkeste netværk af lynladere langs motorvejene og styrker dermed dækningen på nogle af landets mest trafikerede strækninger, siger Trine Vendelboe, chef for e-Mobilitet hos Circle K Danmark, der på landsplan på nuværende tidspunkt råder over 740 lynladepladser i hele Danmark.
Fart på sydjyske elbiler
Sydjyderne har bestemt ikke holdt sig tilbage, hvad angår indkøb af nye elbiler. I landsdelen Sydjylland blev der i 2025 indregistreret mere end 11.000 nye elbiler i de private husstande, og de, der kører ad E45 forbi Circle K ved Skærup Vest, får altså nu bedre muligheder for at lade op på turen.Stationen ved Skærup Vest er meget velbesøgt, og derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at lade elbilen op hurtigt netop her. De nye lynladere ved Skærup Vest kan levere op til 400 kW, så elbilen kan oplades på 20–30 minutter, siger Trine Vendelboe.Opladningen hos Circle K er fleksibel og kræver hverken abonnement eller binding, og kunder kan betale med betalingskort eller via Circle K Charge-appen, som også viser antallet af ledige ladere.
