Skip to main content

Motorcykeltræf på Haughus Gods

Kom med til motorcykeltræf og oplev motorcykler og hyggelig stemning på Haughus Gods.

Af: Andreas Hjort | Foto: Canva

Søndag den 13. juli er der dømt motorcykler i lange baner, når Haughus Gods åbner portene til et stort motorcykeltræf.

Mellem kl. 10 og 14 vil der være flotte maskiner, god mad og hyggelig stemning, når motorcykelentusiaster samles på godset i Jelling.

Populært træf

Sidst bød motorcykeltræffet på over 550 motorcykler, og godset forventer endnu flere deltagere denne gang. Træffet er åbent for alle, og der er gratis entré.

Ønsker man selv at tilmelde sin motorcykel, kan man gøre det ved at sende en sms til 61 28 71 51. Så giver godset et smurt rundstykke og en kop kaffe. Morgenmaden serveres mellem kl. 9 og 11.

Kræmmermarked og café

Haughus Gods byder også på et stort indendørs kræmmermarked på 2.000 kvadratmeter, hvor man kan gå på opdagelse i alt fra vinylplader og møbler til keramik og legetøj. Caféen har et stort udvalg af retter og drikkevarer, blandt andet frankfurtere med brød, sandwiches, smørrebrød, kage og mere. Kræmmermarkedet og caféen er åbne fra kl. 10 til 16.

Motorcykeltræffet er en oplevelse for dem, der interesserer sig for motorcykler, og for dem, der bare gerne vil se nærmere på køretøjerne og nyde en dag i hyggelige omgivelser.

Motorcykeltræf på Haughus Gods

Søndag den 14. juli kl. 10.00-14.00 afholder Haughus Gods motorcykeltræf. 90 fede motorcykler er allerede tilmeldt træffet, så der bliver nok at kigge på.

Af: Josefine Lilja | Foto: Pexels

Søndag den 14. juli kl. 10.00-14.00 kan du komme til motorcykeltræf på Haughus Gods.

Her er linet op med intet mindre end 90 fede motorcykler, du kan få et nærmere kig på. Du kan også få en snak med motorcyklernes ejere, der naturligvis også er til stede på træffet.

Spisning og kræmmerhaller

Under motorcykeltræffet er der åbent i godsets café. Her kan du få pølse med brød, smørrebrød, sandwich, fyldte croissanter og kaffe og kage. Maden kan nydes på gårdspladsen med udsyn til motorcyklerne, i caféen eller på terrassen.

Der er også åbent på Haughus Gods’ store indendørs kræmmermarked. Her er 2000 m² hal med loppe- og kræmmerstande, du kan gå på jagt i.

I kan også nyde en gåtur gennem godsets smukke park.

Der er åbent i caféen og kræmmerhallerne fra 10.00-16.00.

Skal din motorcykel med til træffet?

Tilmeld dig selv og dit køretøj på tlf. 61 28 71 51.

Du skal være på Haughus Gods inden kl. 09.45 og blive til 14.00. Haughus Gods giver et smurt rundstykke og en kop kaffe/te til alle tilmeldte motorcykelejere.

Motorcyklerne kommer til at stå på deres støttefødder på et fliseareal på gårdspladsen.

Læs mere om arrangementet her.