Statsadvokaten har anket dommen
Statsadvokaten i Viborg har derudover besluttet at anke dommen fra den 11. september 2025 med påstand om, at straffen skærpes. Ankesagen er berammet til at begynde den 24. marts 2026.Det er vigtigt, at Statsadvokaten har valgt at anke sagen med henblik på skærpelse af straffen. Det er en særdeles grov sag med mange tilfælde af grooming, blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb, hvor børn er blevet krænket over en periode på næsten 10 år. Det er derfor godt, at landsretten får mulighed for at vurdere straffeniveauet i denne type sager, udtaler Claus Guldbrand, specialanklager i anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi.
