Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en ny rådgiver i afdelingen i Vejle. Det er 39-årige Malene Herløv Aagaard, der kommer fra en stilling som rådgiver i Danske Bank, hvor hun har arbejdet i 18 år.
Således startede hun sin karriere som elev i Danske Bank i Viborg. Siden har hun arbejdet i Horsens og Vinding, men nu er det altså Middelfart Sparekasses kunder i Vejle, der får glæde af Malene Herløv Aagaard. Hun flyttede til Vejle i 2009 og har siden 2010 boet i Mølholm med sin mand, Danny. Sammen har de to børn, og fritiden bruges mestendels på at være sammen med familien og venner.Det bedste ved jobbet som rådgiver er at hjælpe kunderne med at finde frem til de helt rigtige løsninger. Jeg har altid mine kunders ønsker og drømme i fokus, og hvis jeg kan være medvirkende til, at de bliver indfriet, så har det været en rigtig god dag på jobbet. Det er blandt andet også derfor, jeg har valgt Middelfart Sparekasse. Her har man stadig kunden i fokus, og derudover har sparekassen et godt ry for at støtte op om lokalsamfundet. Det er to ting, som betyder meget for mig. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, at Middelfart Sparekasse er kendt for at være en rigtig god arbejdsplads, hvor de gode værdier ikke bare er noget, som står på en kop, siger Malene Herløv Aagaard.
