Vi tager varslet om snefygning meget alvorligt, og vi arbejder i fællesskab på at være på forkant. Vi er derfor klar til at reagere, hvis vejret giver udfordringer for borgerne. Vi opfordrer samtidig til, at borgere selv forbereder sig på forholdene og husker at vise agtpågivenhed, hvis de har brug for at bevæge sig ud i trafikken.
Gode råd
- Følg myndighedernes anbefalinger.
- Skal du ud at køre, så tilpas hastigheden efter forholdene.
- Sørg for, at bilen er vinterklar med egnede dæk, isskraber, sneskovl, varmt tøj, refleksveste, mad og drikke, fuld tank eller batteri, strøm på telefonen, samt tæppe og eventuelt medicin.
- Hold dig opdateret og vejret og trafikken via officielle kanaler og lokale medier.
- Vis hensyn til rednings- og servicekøretøjer, så de kan komme frem.
- Hjælp naboer og særligt sårbare borgere, hvis der opstår behov.
