Norlys åbner nu den næste i rækken af planlagte lynladeparker, der bliver etableret over hele landet.
Lørdag d. 20. juni er turen kommet til Vordingborg, hvor Norlys indvier en lynladepark med ni lynladere, hvilket gør det muligt for 16 elbilister at lade samtidig.
I Norlys arbejder vi hver eneste dag for at udbygge og udvikle ladeinfrastrukturen i hele Danmark, så vi får endnu flere til at vælge elbilen til. Her spiller vores lynladeparker en helt særlig rolle, fordi de både sender bilisterne hurtigt afsted, men samtidig giver dem et pusterum. Lynladeparken i Vordingborg viser, hvordan ladetid kan blive til kvalitetstid. Derfor har vi sammen med Experimentarium udviklet et oplevelsesunivers, der inviterer både børn og voksne til leg, bevægelse og nysgerrighed på den grønne energi, som driver fremtidens transport siger Ellen Trolle, direktør for Norlys ladestanderforretning
Et pusterum på farten
Elbilister, der lader i parken i Vordingborg, vil kunne strække benene i grønne omgivelser, købe snacks og drikkevarer og gå på opdagelse i ’Jagten på den gode energi’, som universet er blevet døbt.
Blandt oplevelserne er en næsten fuldskala-model af en elbil, hvor man tester sine reflekser, mens man lærer om at lade elbilen op med energi fra vind og sol. Krammetræet lyser op med den gode energi fra skønne kram fra store og små. Der er også lagt op til kapløb med vinden i den 10 meter lange løbebane og meget mere.
Experimentarium har udviklet oplevelsesuniverset i samarbejde med Norlys, og ambitionen er at bringe legende læring om energi og teknologi ud til danskerne dér, hvor de allerede er på farten.
Experimentarium arbejder i disse år på at bringe vores oplevelser ud til hele landet. Sammen med Norlys giver vi børn og voksne mulighed for at gå på opdagelse i de energiteknologier, der er centrale for den grønne omstilling – mens de selv er med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning siger Kim Gladstone Herlev, CEO i Experimentarium
Foruden oplevelsesuniverset vil de mindste også kunne brænde krudt af på en legeplads fra Naturleg, mens bilen fyldes op med god energi.
Den første Norlys-ladepark med ’Jagten på den gode energi’ åbnede ved Odense i oktober 2024. Siden har godt 60.000 børn og voksne været aktive i oplevelsen.
I de kommende uger åbner yderligere to Norlys-ladeparker med oplevelsesuniverset i hhv. Fremtidsparken ved Rønde på Djursland og ved Vejle. Derudover åbner universet også ved den allerede indviede lynladepark ved Aarup på Fyn.
Lynhurtige ladere
Laderne i lynladeparken består af 14 ladeudtag på 400 kW-ladere samt to 200 kW-lader med et enkelt udtag på hver, hvilket gør opladning lettere for elbiler med trailer eller campingvogn.
For at markere åbningen tilbyder Norlys opladning til 0 kr. ved ladeparken i Vordingborg fra midnat til midnat*.
Fra kl. 12-14 hvor den officielle indvielse finder sted, vil alle besøgende desuden kunne nyde en gratis kop kaffe og is fra HjemIs-bilen, mens Små Klimamonstre optræder med et teaterstykke for børn. Der vil også være mulighed for at vinde entrébilletter til Experimentarium.
Den nye ladepark er placeret på Højgaardsvej 10 i Vordingborg.
*Opladning til 0 kroner på ladeparken i Vordingborg, hele døgnet lørdag den 20. juni 2026. Hvis opladningen sker via tredjeparts betalingsløsninger eller systemer (fx kreditkort, ladebrik, app eller roaming), kan der pålægges gebyrer eller priser fastsat af tredjepart. Norlys har ingen kontrol over disse og er ikke ansvarlig for eventuelle omkostninger.
