FødevareDanmark kunne tidligere på måneden fortælle, at målinger fra fem danske naturskove og gamle bevoksninger viser, at kvælstofudvaskningen i nogle tilfælde kan være på niveau med udvaskningen fra landbrugsjord.
På den baggrund satte brancheorganisationen spørgsmålstegn ved den miljømæssige gevinst ved at omlægge god, næringsrig landbrugsjord til urørt skov.
Udmeldingen blev mødt med skarp kritik fra blandt andre professor Per Gundersen fra Københavns Universitet, der både over for TV 2 og faktamediet TjekDet.dk peger på ammoniak fra nærliggende husdyrbrug som en forklaring på den høje kvælstofudvaskning.
I en personlig LinkedIn-besked til FødevareDanmarks direktør, Leif Wilson Laustsen, går professoren endnu videre og hævder, at nitratudvaskningen fra danske skove stort set ikke ville eksistere, hvis Danmark var uden husdyr.
Beregninger modsiger professorens forklaring
FødevareDanmark har derfor bedt miljørådgivningsvirksomheden Farmbrella om at undersøge, hvor meget ammoniak husdyrbrugene i nærheden af de fem naturskove og gamle bevoksninger tilførte omkring prøvetidspunktet.
Beregningerne viser beskedne lokale ammoniakbidrag fra de nærliggende husdyrbrug.
Ved Suserup Skov er den historiske kvælstofudvaskning opgjort til 44 kg pr. hektar, mens ammoniakbidraget fra nærliggende husdyrbrug er beregnet til blot 0,2 kg kvælstof pr. hektar om året. I den anden ende af skalaen ligger Hammer Mølleskov, hvor udvaskningen er opgjort til 45 kg pr. hektar, mens ammoniakbidraget fra de nærliggende husdyrbrug selv på det mest belastede sted er beregnet til bare 2,8 kg kvælstof pr. hektar om året.
Ifølge miljørådgiver Tina Madsen fra Farmbrella giver beregningerne derfor ikke grundlag for at udpege de nærliggende husdyrbrug som en tilstrækkelig forklaring på den høje kvælstofudvaskning.
Per Gundersen peger på de nærliggende husdyrbrug som en forklaring på den høje kvælstofudvaskning. Men vores beregninger viser, at deres bidrag er forsvindende små. Den forklaring holder ganske enkelt ikke som årsag til de høje udvaskningstal. Man kan ikke bare skyde skylden på husdyrproduktionen uden at have undersøgt de faktiske forhold siger Tina Madsen
Den samlede atmosfæriske kvælstofbelastning var omkring 1990 i gennemsnit cirka 17 kg pr. hektar om året på landsplan, og selv et lokalt ammoniakbidrag på 2-3 kg kan ikke alene forklare udvaskningstal på over 40 kg pr. hektar, påpeger Tina Madsen.
FødevareDanmark: Hvem faktatjekker TjekDet?
Hos FødevareDanmark undrer direktør Leif Wilson Laustsen sig over, at både TV 2 og TjekDet har viderebragt Per Gundersens forklaring uden at fremlægge konkrete beregninger af ammoniakbidraget fra de nærliggende husdyrbrug.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt en professors forklaring bliver til en sandhed i medierne. Men det undrer mig især, at TjekDet ikke selv undersøger, om påstanden holder vand. Er det ikke netop det, et faktamedie skal gøre? spørger Leif Wilson Laustsen.
Han mener, at sagen også bør få politikerne til at interessere sig for TjekDets arbejde.
TjekDet modtager offentlige midler til at faktatjekke. Så må man også kunne forvente, at de kontrollerer forskernes påstande og ikke bare gengiver dem. Det synes jeg faktisk, politikerne bør interessere sig for siger han
FAKTA: Farmbrellas undersøgelser af de fem naturskove og gamle bevoksninger
FødevareDanmark har bedt miljørådgivningsvirksomheden Farmbrella undersøge, hvor meget ammoniak fra nærliggende husdyrbrug der tilføres fem danske naturskove og gamle bevoksninger.
Analyserne viser følgende resultater:
| Skov | Historisk kvælstofudvaskning | Ammoniakbidrag fra nærliggende husdyrbrug |
| Suserup Skov | 44 kg N/ha | 0,2 kg N/ha/år |
| Skov ved Vejle Fjord | 60 kg N/ha | 0,4-0,5 kg N/ha/år |
| Skov på Nordfalster | 60 kg N/ha | 0,4-0,6 kg N/ha/år |
| Klaskerøj ved Jels | 48 kg N/ha | 0,9-2,5 kg N/ha/år |
| Hammer Mølleskov | 45 kg N/ha | 1,0-2,8 kg N/ha/år |
