Politiet har anholdt mand i voldtægtssag i Vejle
En 52-årig mand fra Vejle er anholdt og sigtet for voldtægt samt voldtægtsforsøg. Han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding idag kl. 12.30.
Manden er sigtet for at have udsat en 38-årig kvinde for fuldbyrdet voldtægt på en adresse i Vejle den 27. januar 2025.
Derudover er han sigtet for et voldtægtsforsøg mod en 31-årig kvinde på Vesterbrogade i Vejle den 28. januar 2025.
Grundlovsforhøret fandt sted ved Retten i Kolding idag kl. 12.30.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.
