Straksdom ved Retten i Kolding
De to mænd, der er 35 og 36 år, blev af anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mandag klokken 13.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Her erkendte de, at de havde stjålet minilæsseren, og halvanden time senere blev de begge idømt en straksdom. Den 35-årige blev idømt tre måneders fængsel, mens den 36-årige, der tidligere er dømt for lignende kriminalitet, blev idømt fem måneders fængsel for indbrud af særlig grov beskaffenhed.Vi er meget tilfredse med, at det efter godt arbejde af betjentene og deres hunde lykkedes at anholde de to mænd. Vi tager indbrud af enhver art alvorligt, og i denne sag var det muligt at foretage anholdelser ganske kort tid efter anmeldelsestidspunktet. Der skal også lyde en stor tak til personen, der var opmærksom og i første omgang anmeldte det mistænkelige forhold til os. Det er en stor hjælp, når vi modtager henvendelser om mulige lovovertrædelser. I dette tilfælde viste mistanken sig at være helt berettiget, siger vicepolitiinspektør Christian Skyt fra Sydøstjyllands Politi.
