Reshoppit og Sorelle har lavet en særkollektion af restperler
Sorelle X Reshoppit er et nyt samarbejde mellem luksus second hand-butikkerne Reshoppit og smykkebrandet Sorelle. Sammen har de lavet en unik kollektion af restperler.
Særkollektionen fra Sorelle X Reshoppit er et farverigt supplement til din garderobe og stil. Kollektionen består nemlig af perlesmykker, der er i overskud fra Sorelles egne kollektioner. Derfor kan der forekomme "skønhedsfejl", men ikke desto mindre får du et helt unikt og bæredygtigt smykke. Samarbejdet er nemlig sat i verden for at minimere spild og dermed bidrage til et grønnere forbrug.
Kollektionen indeholder både øreringe, armbånde og halskæder, der med sit farverige og feminine look tilfører lidt ekstra fest og farve til hverdagen.
